Det hyggelige 3 -stjernede privatdrevne vandrerhjem på Læsø danner gode rammer om den udbytterige lejrskole.
Et lejrskoleophold, som tilpasses de enkelte klasser efter behov.
Vandrerhjemmet har en hyggelig spisestue, hvor der opstilles buffet med morgen- og aftensmad. Frokosten består af en madpakke, som smøres af den enkelte elev efter morgenmaden.
Eleverne bliver primært indkvarteret i 4-5 personers værelser.
På Læsø er der mulighed for at besøge Museumsgården ved Byrum med sit imponerende tangtag eller Søfarts- og Fiskerimuseet i Vesterø. Man kan også tage på guidede traktorture ud over vadehavsøerne Rønnerne eller besøge Saltsydehytten, hvor der sydes salt som i gamle dage, og man kan evt. syde sit eget Læsøsalt.
Rideture, vandreture, insektsafari, badning, havnene og besøg i mini-zoo. Endvidere er der flere gode cykelruter på øen, som bl.a. fører gennem Nordmarken og Læsø Klitplantage. Dette og mere til kan opleves på den lille ø i Kattegat.
Vandrerhjemmet kan evt. stille aktivitetsmedarbejder til rådighed ved svømning, snorkelkurser for begyndere som øvede med forklaringer og fortællinger om livet under vandet samt kajakudlejning.
Måltiderne på Læsø Vandrerhjem er varierende og serveres alle med godt hjemmebagt brød.
Morgenbuffet hvorfra der også smøres madpakke.
Aftensmaden består af én ret, som vil være tilpasset den aldersgruppe, den serveres for.
Under opholdet skal eleverne selv være med til at rydde af bordene efter måltiderne og holde orden og rent på værelserne samt rengøre disse inden afrejse.
Dynebetræk, pudebetræk, lagen og håndklæde medbringes eller lejes på vandrerhjemmet.
Linned: kr. 50,- pr. sæt
Håndklæde: kr. 10,- pr. stk.
Pris pr. person pr. døgn kr. 205,-
Tillæg pr. person pr. døgn i enkeltværelse kr. 150,-
OBS! Lejrskoler rejser gratis med DSB og Færgeselskabet Læsø I/S.
Husk at bestille billet 3 måneder inden afrejse.
Vi ser frem til at kunne byde VELKOMMEN på Læsø Vandrerhjem.
Under "Mere information om vandrerhjemmeet" finder I mere inspiration til Jeres lejrskoleophold.
Links:
Færgeselskabet Læsø
Læsø Seaside & Golf A/S
Hotel Strandgaarden
Rønnergården
Krogbækgaard
Storhave Lys
Læsø Garnspinderi A/S
Kompagniet
Læsø Turistinformation
Bob's Place