Tilgængelighedsmærket er en national anerkendt mærkeordning, udviklet af Foreningen Tilgængelighed for Alle i samarbejde med Dansk Standard, Dansk Center for Tilgængelighed og De Samvirkende Invalideorganisationer samt repræsentanter fra handicaporganisationerne og turistvirksomhederne.
Tilgængelighed er i dag det, der før i tiden hed "handicapvenlig". I dag definerer man blot tilgængelighed meget bredere, som noget, der gavner en langt større gruppe end de personer, der traditionelt lever med et handicap.
DANHOSTEL Danmarks Vandrerhjem har i samarbejde med Foreningen Tilgængelighed for Alle fået vurderet forholdene på de enkelte vandrerhjem, og 12 Danhostel-vandrerhjem er pt. registreret med tilgængelighedsmærket. At vandrerhjemmene er blevet mærket betyder, at de opfylder mærkeordningens minimumskrav for 1-7 handicapgrupper. Du kan læse mere om Tilgængelighedsmærket på www.godadgang.dk. Nedenfor kan du se, hvilke af Danhostels vandrerhjem der er mærket med Tilgængelighedsmærket.