Danhostel Copenhagen Downtown har vundet en Hoscar
8. feb / Anette Brylov Hansen
Foto:Danhostel Copenhagen Downtown
Mere end 400 ejere, ledere og medarbejdere fra hostels i hele verden, deltog i Hostelworld.com årlige "Hoscar fest" i Dublin.
"Det at et Hostel i Danhostel kæden har vundet en Hoscar, er med til at skabe synlighed omkring de Danske Hostels ude i verden", siger direktør for Danhostel Ina Thorndahl. "Prisen er "guld værd" rent markedsføringsmæssigt, for det viser, at det er trygt at bo på et Danhostel og at vores værtsskab er helt i top" slutter direktør Ina Thorndahl.
En Hoscar gives til Hostelbranchen ud fra gæsternes vurdering af deres overnatning. Efter en overnatning på et hostel, booket via Hostelworld.com, modtager gæsten et spørgeskema. Her vurderes overnatningen ud fra kriterier som sikkerhed, beliggenhed, personale og renlighed.
Det er næsten en lige så stor ære for et hostel at vinde en Hoscar, som det er for en skuespiller at vinde en Oscar. For det handler om det samme - nemlig præstation :-)
Danhostel Copenhagen Downtown vandt i kategorien "Worldwide Winners" og er baseret på deres gæsters anmeldelser fra 2011.