Gruppeophold i Danmark

Danhostels vandrerhjem har gode faciliteter til gruppeophold. Værelserne kan rumme fra én og op til 8 personer - jo flere personer pr. værelse, jo lavere pris pr. person. Vandrerhjemmene har gode fællesrum, og mange har særlige møderum.

På Danhostel-vandrerhjemmene er I en gruppe hvis:

  • Gruppen består af mindst 10 personer
  • Gruppen ikke er en familie
  • Gruppens ophold bestilles og afregnes samlet

Grupper reserverer plads direkte på det enkelte vandrerhjem, og bestilling af gruppeophold skal altid være aftalt skriftligt med vandrerhjemmet. Reglerne for afbestilling og evt. krav på erstatning, hvis afbestillingsreglerne ikke overholdes, bør fremgå af aftalen.

Gruppearrangementer inkluderer typisk to daglige måltider samt slutrengøring med mindre andet aftales. Vandrerhjemmets gæstekøkken er forbeholdt enkeltpersoner og familier og kan dermed ikke anvendes af grupper.