Danhostel Nykøbing Sjælland
3

Vandring

Kursus certificeret

Cykling

Danhostel Nykøbing Sjælland
Anmeldelser er på vej
Egebjergvej 162
4500
Postal area: 
Nykøbing Sj
Telefonnummer: 
Vært/værter: 
Søren Rasmussen

Åbningstider

05.01 - 28.12 (Tid)
01.11 - 01.06 (Tid)
01.11 - 01.06 (Tid)
Se priser

Info:

antal senge: 
44
antal værelser: 
13
antal værelser uden bad og/eller toilet: 
13

Mærk historiens vingesus tæt på UNESCO-beskyttet istidslandskaber. Overnat på dette charmerende vandrerhjem, hvor naturoplevelser, kulturhistorie og fødevareproduktion går hånd i hånd med hvide sandstrande.

Nykøbing Sjælland ligger på Nordsjælland mellem Kattegat og Isefjord. Denne købstad fra 1443 i Odsherred er kendt for sit store sommerhusområde, hvor der kun er 3 kilometer til de hvide sandstrande. Historien fortæller, at det var det københavnske borgerskab, der i begyndelsen af 1900-tallet fik øjnene op for Odsherreds landskabelige skønhed. Derfor begyndte de at opføre badehoteller og sommerhuse ved Nordstranden. I dag er Nykøbing Sjælland en by fyldt med ferieoplevelser som f.eks. Geopark Odsherred, Odsherred Museum, Hempels Glasmuseum eller Kong Øres Grav

Ridderslag og lysekroner kombineret med parkens bålplads og shelter
Kun 100 meter fra Isefjorden og i kanten af Anneberg skov ligger det historiske Danhostel Nykøbing Sjælland. I den smukke, hvide hovedbygning fra 1856 træder man som gæst ind i en anden tid. I den store indgangshall med vinrødt tæppe på trappen til første sal mærker man historiens vingesus. Her kæmper ridderne et drabeligt slag på et stort vægmaleri lige under lysekronen. Fra stuen og spisesalen med de tunge læderstole og teaktræsmøbler kan I nyde udsigten over parken med shelter og bålplads. I parken er der også plads til flere telte, hvis man gerne vil overnatte tæt på naturen.  

Individuelle værelser i mange af regnbuens farver
Danhostel Nykøbing Sjælland har 44 sengepladser fordelt på 13 værelser. Der er en stor lys opholdsstue med tv, en spisesal med plankegulve og kamin samt en funktionelt gæstekøkken på første sal. Alle værelserne findes også på første sal, og de har hver deres farve og individuelle indretning. For enden af gangen findes fælles toilet og bad. Om morgenen kan I nyde en dejlig morgenbuffet i den grønne spisestue med de hvide, florlette gardiner og høje paneler.

Vidunderligt landskab og spisekammer
Hvis I selv vil prøve kræfter med naturen, så kan I låne redskaber fra Odsherred Naturskole, der ligge lige ved siden af. I kan f.eks. snorkle eller stryge rejer. Her er det lokale spisekammer nemlig Lammefjorden, og den leverer råvarerne til mange, forskellige spisesteder i området. På Lumsås Mølle kan I opleve, hvordan det gamle møllerhåndværk stadig bliver udøvet og købe friskmalet mel med hjem. Til gourmet’erne skal nævnes Dragsholm Slot, der byder på sublime smagsoplevelser cirka en halv time fra vandrerhjemmet. Annaberg Vandrerhjem er ellers også kendt for sine vildt- middage med råvildt, økologiske grøntsager og friskfangede fisk. Det er dog kun ved særlige lejligheder, selskaber og events.

Istidslandskab og oldtidslevn i Odsherred
Området i Odsherred er fyldt med UNESCO-beskyttet istidslandskab, der indbyder til aktiv ferie, strandliv, børneaktiviteter, kunst, kultur og historie. Tag for eksempel en tur rundt til Ulkerup Landsby eller Torneløkke Runddysse. Ja, det er bare på med vandrerskoene, hvis I gerne vil udforske naturområderne i Geopark Odsherred, der er den første danske geopark nogensinde med mere end 10.000 tønder udtørret havbund. Trænger I til at komme lidt væk fra naturen og søge andre forlystelser, så kan I f.eks. tage en tur i Sommerland Sjælland, hvor der også er gode oplevelser til alle.


Danhostel Nykøbing Sjælland – Anneberg vandrerhjem –Oplev Odsherreds oldtidslevn og Anneberg Skov

Det historiske vandrerhjem ligger 100 meter fra Isefjorden og i kanten af Anneberg skov. Vandrerhjemmet er indrettet i en flot historisk bygning fra 1856 og har en stor park med shelter og plads til flere telte.

Området i Odsherred er fyldt med dejlig dansk natur og gamle oldtidslevn. Tag for eksempel en tur rundt til Ulkerup Landsby, Kong Øres Grav eller Torneløkke Runddysse.

Er familien med, vil en tur i Sommerland Sjælland helt sikkert give nogle gode oplevelser til alle. På Lumsås mølle kan du opleve, hvordan det gamle møllerhåndværk stadig bliver udøvet og købe friskmalet mel med hjem.

Det lokale spisekammer, fjorden og Lammefjorden leverer råvarerne til de forskellige spisesteder i området.

Danhostel Nykøbing Sjælland har 44 sengepladser fordelt på 13 værelser. Der er opholdsstue med tv, spisesal, gæstekøkken og muligheden for at benytte Odsherred Naturskoles redskaber til for eksempel at snorkle eller stryge rejer. Huset ved Anneberg Skov rummer en gammel historie, som er værd at få fortalt.

Oplev Odsherreds oldtidslevn og natur på Danhostel Nykøbing Sjælland – Anneberg vandrerhjem.

Faciliteter

cykelture
internet
Tv-stue

Andre Danhostels i nærheden

Danhostel Frederiksværk
Strandgade 30
3300
Frederiksværk
Fra pris: 
175 DKK
Danhostel Tisvildeleje
Bygmarken 30
3220
Tisvildeleje
Fra pris: 
200 DKK
Danhostel Roskilde
Vindeboder 7
4000
Roskilde
Fra pris: 
225 DKK
Danhostel Hillerød
Lejrskolevej 4
3400
Hillerød
Fra pris: 
200 DKK