Danhostel Copenhagen Amager er et af de bedste i verden

    Kåring

    Som det første vandrerhjem i Danmark modtager Danhostel Copenhagen Amager det eftertragtede kvalitetsstempel ’HI-Q’ fra den internationale sammenslutning af hostels. Dermed bliver Danhostel Copenhagen Amager en del af en eksklusiv klub af 337 vandrerhjem i verden.

    Danhostel Copenhagen Amager modtager torsdag den 28. juni, som det første vandrerhjem i Danmark, kvalitetsstemplet ’HI-Q’. Med udnævnelsen som ’HI Quality hostel’ bliver Danhostel Copenhagen Amager del af en eksklusiv klub af verdens bedste hostels fra Argentina til Rusland over USA, og nu altså også Danmark.

    Værterne på Danhostel Copenhagen Amager, Dorte & Torben Borch, glæder sig over certificeringen, som resultatet af flere måneders arbejde, og blandt andet har krævet et kursus i Finland:

    ”Vi har arbejdet målrettet på at få dette kvalitetsstempel til vandrerhjemmet, og nu er det endelig lykkes, det er jo skønt” siger Torben Borch, der sammen sin kone har været vært på Danhostel Copenhagen Amager i 26 år. Han fortæller, at det er souschefen, Lasse Borch, der har været primær ansvarlig for projektet.

    Strenge kvalitets- og ledelseskrav

    For at blive certificeret som et ’HI Quality Certified Hostel’ skal vandrerhjemmet leve op til den bedste praksis indenfor ledelse og administration, for eksempel skal der laves ensartede og grundige beskrivelser af alle arbejdsopgaver og jobfunktioner. På den måde sikres de besøgende den bedst mulige oplevelse, hver gang de besøger Danhostel Amager eller et af de andre 337 HI-Q hostels over hele verden.

    ”HI-Q hostels er vandrerhjemsverdens flagskibe, og derfor er vi også rigtig stolte af, at Danhostel Copenhagen Amager, som det første danske vandrerhjem, får dette kvalitetsstempel,” siger direktør for Danhostel, , Ina Thorndahl, og tilføjer at flere Danhostels for øjeblikket arbejder på at blive ’HI-Q’ certificeret.

    Glade gæster over hele linjen

    Gæsterne på Danhostel Copenhagen Amager er da også tilfredse med deres ophold. Ni ud af ti (88 procent) fremhæver personalet som imødekommende og hjælpsomme i deres evaluering:

    ”Dejligt og hjælpsomt personale med søde smil. Gode og lyse værelser, der er pænt gjort rent. Stor tak til jer alle,” siger en gæst, der har boet en uge på Danhostel Copenhagen Amager.

    En anden gæst, Poul Danielsen, skriver i sin evaluering:

    ”Den gode atmosfære og det meget tiltalende personale har gjort jeres vandrehjem til et sted, vi ofte har benyttet. Og vi ser med glæde frem til at bo hos jer igen.”

    Amager

    Læs mere om Danhostel Copenhagen Amager her

    Du skal acceptere marketing cookies for at se og tilføje kommentarer.

    Modtag Danhostel nyhedsbrev

    Få konkurrencer, eksklusive tilbud, rejseinfo m.m.
    Nyt Danhostel åbner i Aalborg
    Cecilie Karlsson

    Velkommen til Danhostel Aalborg, som kan bookes allerede nu

    Årets Vært 2023 John Haurits
    Anette Brylov Hansen

    På Danhostels netop afholdte landsmøde i København, blev John Haurits fra Danhostel Svendborg således kåret som årets vært. Det blev han bl.a. for at give sine gæster mulighed for motion, hygge og andet socialt hvad enten det gælder en lejrskole et familietræf eller et hold kursister.