Danhostel Ebeltoft – Altid i udvikling

    Line Juhl Kronow

    Knud Hansen, der er vært på Danhostel Ebeltoft og samtidig bestyrer af Ebeltoft Idrætscenter, har bestemt ikke tænkt sig at sidde stille de næste par år. Han regner dog med, at de bliver de sidste for ham på arbejdsmarkedet.

    Knud har stået for driften begge steder i tretten år og har aldrig rigtig haft evnen til at sidde stille. Der skal ske noget hele tiden, og det må man sige, at der også gør.

    Fokus på god service
    De besøgende på Danhostel Ebeltoft spænder bredt med ca. 10 % sportsgæster, der også benytter idrætscenteret. Ud over det, benytter mange stedet til at overnatte i forbindelse med konference, kurser og familiebegivenheder. Her er stor fokus på at kunne levere et produkt, der både tilbyder moderne mødelokaler med professionel forplejning og en hyggelig stemning med gode buffeter ved familiefester.

    For Knud handler god service bl.a. om, at gæsterne ikke skal tænke på noget som helst. De skal være trykke ved, at der er nogen, som tager sig af det hele. Værten er altid til stede og sørger for, at det hele glider som det skal.

    Knuds servicefilosofi bar frugt allerede første år, hvor han stod for driften. Her kom antallet af overnatninger op på 11.000. Selvom der ikke var regnet med noget overskud før efter 5 år, så lykkedes det mod forventning, at få et overskud første år.

    Knud fortæller også, at opbakningen fra de lokale har haft stor betydning. Folk kommer gerne 4-5 gange om året til forskellige begivenheder. Det betyder meget for Danhostel Ebeltoft, at man kan få de gode anmeldelser ud på gammeldags mund til mund manér. Hvis folk kan lide det de oplever, så fortæller de det til andre. Derfor er god service så alt afgørende.

    Nye tiltag
    En del af succesen skyldes også den konstante udvikling, som Danhostel Ebeltoft gennemgår under Knuds kyndige hænder. Der er kommet nye projekter og tiltag til løbende hvert år siden Knud overtog driften. Næste projekt er en stor solterrasse for enden af bygningen, der vil gøre det muligt at nyde aftensolen i sommermånederne.

    Læs mere om Danhostel Ebeltoft her

    Læs artiklen fra lokalavisen her

    Du skal acceptere marketing cookies for at se og tilføje kommentarer.

    Modtag Danhostel nyhedsbrev

    Få konkurrencer, eksklusive tilbud, rejseinfo m.m.
    Nyt Danhostel åbner i Aalborg
    Cecilie Karlsson

    Velkommen til Danhostel Aalborg, som kan bookes allerede nu

    Årets Vært 2023 John Haurits
    Anette Brylov Hansen

    På Danhostels netop afholdte landsmøde i København, blev John Haurits fra Danhostel Svendborg således kåret som årets vært. Det blev han bl.a. for at give sine gæster mulighed for motion, hygge og andet socialt hvad enten det gælder en lejrskole et familietræf eller et hold kursister.