Danhostel Esbjerg kursus
Kursus
Danhostel Esbjerg Vandrerhjem har mødelokaler med gode faciliteter til afholdelse af både store og små møder, kurser eller konferencer. Hos os er der en afslappet, hyggelig og familiær stemning – stearinlysene er altid klar til at modtage jer.
En kursusdag er en oplevelse, hvor maden, mødelokalerne og stemningen skal indgå sammen med det faglige for at I kommer hjem med en god oplevelse – derfor gør vi meget for, at rammerne og ikke mindst forplejningen skal være i top. Brød, kager, frokostretter - alt er hjemmelavet og baseret på gode råvarer.
Danhostel Esbjerg råder nu over 3 mødelokaler med hver deres muligheder. Der er plads til henholdsvis 20, 30 og 120 personer. Lokalerne er lyse og venlige og alle udstyret med almindeligt AV-udstyr, projektor samt trådløst internet.
Derudover har vi vort hyggelige lille bibliotek, som bruges til møder med ganske få personer eller som grupperum.
Vandrehjemmet ligger placeret lige ved skoven og har selv en dejlig stor have, så kursisterne har mulighed for at nyde naturen udenfor i pauserne.
Danhostel Esbjergs mødelokaler egner sig godt både til både ½-dagsmøder, dagsmøder eller døgnkurser idet vi også tilbyder overnatning i lyse og rummelige værelser med udsigt til haven.
Danhostel Esbjerg er ligeledes miljøcertificeret med Den Grønne Nøgle. Vi glæder os til at arrangere jeres næste møde eller kursus her på Danhostel Esbjerg.