Lejrskole på Danhostel Blåvandshuk
Lejrskole
På KonceptHotel & Danhostel Blåvandshuk i Oksbøl har vi alle de rigtige rammer til lejrskoler.
Tæt på Vestkysten og byer som Esbjerg og Varde har vi kort afstand til mange attraktioner og museer som Tirpitz i Blåvand, flygtningekirkegården, Filsø, Langli og Fiskeri- & Søfartsmuseet i Esbjerg.
Med 54 værelser og 135 senge har vi masser af plads til lejrskoler. Maden tilberedes fra bunden med de bedste råvarer af vores egen kok. Der er desuden fri adgang til vores fælleskøkken. Vi ligger kun 150 m fra centrum i Oksbøl med banegård og indkøbsmuligheder, og samtidig helt tæt på naturen med flere vandrestier og ruter lige på den anden side af vejen. Med kun 10 min i bil er I helt ude ved Vestkysten med skønne badestrande og Blåvandshuk Fyr, hvor I kan komme helt op i toppen og se ud over havet.
Indendørs tilbyder vi billard, bordfodbold, dart, bordtennis, brætspil og en hyggelig opholdsstue med TV. Overalt på hotellets område er der gratis WiFi. Her kan du altid finde behagelige sofaer og hyggekroge.
Som udendørs faciliteter har vi fodbold, petanque og stangtennis. Til eftermiddags- eller aftenhygge har vi en stor bålplads med siddepladser. Det er muligt at bestille snobrødsdej, pandekagedej eller popkorn i vores køkken.
Når du bestiller et lejrskoleophold hos os, hjælper vi gerne med at planlægge opholdet, udover værelser og forplejning. Vi kommer gerne med indspark til mulige aktiviteter og div. Bestillinger så som bus mm, som vi naturligvis også gerne booker for jer, så I blot skal holde styr på eleverne.
Se mere her
Se mere på www.danhostel.dk/lejrskole