Danhostel Kolding søger ny forpagter

Værd at vide om Danhostels

Få svar på alt omkring overnatning hos Danhostel

Human Resources

Ring og hør mere:
+45 33 31 36 12

Brænder du for at være forpagter på et klassificeret tre stjernet vandrerhjem og levere en god service for vandrerhjemmets mange gæster? Forstår du, hvad et godt værtskab er, og formår du at skabe et trygt miljø og en hyggelig atmosfære? 

Vi har det perfekte sted for en forpagter, der virkelig ønsker at drive et veldrevet vandrerhjem, hvor kvalitet og service altid er i højsæde. Vi tilbyder stor selvstændighed med brede rammer, med ansvar over for Danhostel kæden og Kolding Kommune, samt gode muligheder for rimelig indtjening.

Vi ønsker en forpagter der:

  • Har klare handlingsorienterede visioner for udvikling af vandrehjemmet de kommende 5 år
     
  • Har relevant solid erfaring med køkkendrift og produktion af sund madproduktion og produktion af kvalitetsmad fra bunden, herunder specialkost til både lejrskoler, sportsgrupper, studiegrupper, kursister og turister
     
  • Har erfaring med ledelse, administration og økonomistyring.
     
  • Har markedsføringserfaring og markedskendskab
     
  • Har erfaring med eller evner at skabe kontakt til andre turisme- og fritidsaktører
     
  • Har erfaring med Compusoft bookingsystem og WordPress website via Danhostel samt kendskab til diverse bookingportaler bl.a. booking.com, Hotel.com, Hi Hostel og Danhostel
     
  • Har sprogkundskaber i dansk, engelsk og tysk

Det er endvidere en forudsætning for at forpagteren samarbejder med Danhostel kæden omkring de retningslinjer, der er fastsat af Danhostel.

Om vandrerhjemmet
Kolding Kommunes vandrerhjem er særdeles veldrevet og meget centralt beliggende. Vandrerhjemmet har en kapacitet på 28 værelser (heraf 22 med eget bad) med plads til 119 gæster, fordelt på 2, 4, 6 og 8 personers værelser, og kan ud over almindelig vandrerhjemsdrift anvendes til kurser, møder, lejrskoler og gruppeophold for bl.a. sportsudøvere m.v. Vandrerhjemmet har ca. 10.000 gæster årligt – fordelt på turister, enkeltgæster, sportsgrupper, lejrskoler, studiegrupper og kursister.

I hovedbygningen er der en forpagterbolig til rådighed.

Kontakt og tilbudsfrist
Hvis ovenstående har vakt din interesse, kan udbudsmateriale og kontrakt indhentes ved kontakt til Fritids- og Idrætschef Kurt Hansen Schmidt, kursm@kolding.dk, tlf. 79794164. Forpagtningsaftalen forventes at gælde fra 1. april 2020. Kommunen vil udvælge forpagter ud fra en samlet vurdering af kriterierne ”pris”, ”kvalitet” og ”erfaring”. 

Skriftligt tilbud sendes elektronisk med relevante oplysninger til kommunen@kolding.dk, att. Fritid, Tilbud Vandrerhjem senest den 17. februar 2020, kl.10. Op til 3 tilbudsgivere vil efterfølgende blive indkaldt til samtale, som afholdes den 24. februar kl 12 – 15. 

Besøg hjemmesiden www.danhostelkolding.dk for yderligere information. 
 


 

Hvis du ønsker at søge et job hos et af vores mange Danhostel rundt om i landet - bedes du kontakte det pågældende Danhostel direkte med din ansøgning.  

Du kan finde listen over vores hostels her.