10 gode grunde til at overnatte på vandrerhjem

04. Okt. 2011

Derfor du skal vælge at bo på vandrerhjem

Hostels.com har spurgt deres facebook-venner, hvorfor de vælger at overnatte på vandrerhjem når de rejser. Her er deres gode grunde til at vælge overnatning på et vandrerhjem.

Prisen spiller ind

Når det kommer til vandrerhjem så er alle hostel.com's facebook-venner enige i, at "det er bedst til prisen" at overnatte på vandrerhjem. Og svarer bl.a.:
 

  • Jeg kan blive længere på ferie for de penge jeg sparer på overnatning.
     
  • Det er billigere end et hotel, når man rejser alene.

Mød andre rejsende

Mange vandrerhjem er samlingspunkt for sociale aktiviteter og der er en masse muligheder for at møde andre rejseglade gæster. Alt på et vandrerhjem kan deles med andre gæster, - lige fra sovesale til køkkener. Så hvorfor ikke starte en samtale med de andre gæster, især hvis du rejser alene eller med børn.

Her er fire eksempler fra facebook-vennerne, på de sociale muligheder der er ved at overnatte på vandrerhjem:

  • Fantastisk måde at møde andre gæster fra hele verden på!
     
  • Man møder mennesker fra hele verden, får nye venner og deler hinandens erfaringer, og nogle gange bliver man rejse-buddies.
     
  • Man møder andre rejsende og oplever den lokale kultur!
     
  • Man møder langt mere interessante mennesker på vandrerhjem end på hoteller.

Du er der for at se destinationen, ikke værelset

Hvorfor bruge alle sine penge på overnatning - hvis man er rejst ud for at udforske destinationen. Facebook-vennerne mener ikke at man bruger meget tid på sit værelse, da det er byen og omgivelserne man er der for at udforske og siger følgende:
 

  • Alt hvad jeg behøver, er en seng og rene badeværelser. Det er trods alt udforskning af byen jeg er der for.
     
  • Vi er der kun for et brusebad og et sted at sove, - ikke for at hvile og slappe af.
     
  • Det er et sikkert sted, hvor vi opbevarer vores ting, mens vi udforsker byen. Derfor er vandrerhjem altid på toppen af min rejseliste.
     
  • Jeg er der for at se ting, ikke sidde på et værelse hele dagen.

Hvis du har andre eller flere grunde til at bo på vandrehjem- så klik dig ind på facebook.com/danhostel og skriv hvorfor du mener at man skal overnatte på et vandrerhjem :-) 

Modtag Danhostel nyhedsbrev

Få konkurrencer, eksklusive tilbud, rejseinfo m.m.
Tag på en forunderlig tur under jorden – Mønsted Kalkgruber
| Line Juhl Kronow

Man tror næsten ikke, at det er Danmark, man befinder sig i. Men ikke langt fra Viborg kan du besøge de betagende Mønsted Kalkgruber, som er blevet gjort til en moderne oplevelse med lyd- og lysinstallationer.

Danhostels bestyrelse får to nye kvindelige medlemmer
| Line Juhl Kronow

Da Danhostel afholdte deres ordinære generalforsamling på Danhostel Kalundborg d. 30. april 2019, blev der valgt to nye bestyrelsesmedlemmer. De to er Rikke Hobolt, ejerrepræsentant fra Danhostel Rømø og Kathrine Lind, værtsrepræsentant fra Danhostel Copenhagen Bellahøj.