Copenhagen Food Tours

21. Jan. 2015
Julia Schmidt

Hvis du gerne vil prøve en anderledes smagsoplevelse, så er Copenhagen Food Tours en god måde at gøre det på. Copenhagen Food Tours tager dig på en guidet tur gennem København, hvor du smager på nogle af Danmarks mange specialiteter.

Copenhagen Food Tours er en god måde at kombinere lokalsamfund, kultur og madlavning.
Næsten hver dag, uanset vejret, er der ture på 2-4 timer ledige. Turen på 4 timer starter kl. 10 om formiddagen og turen på 2 timer starter kl. 14.30. Flere gange om ugen er det også muligt at deltage i en eksklusiv lakrids tur, som kun fokuserer på ”nordens sorte guld”.
Copenhagen Food Tours er næsten altid guidet af Maria, som ved alt, der er værd at vide om København. Hun deler ud af sin viden mens hun tager jer med rundt til populære attraktioner i København.

Alle turene starter ved Torvehallerne lige ved Nørreport station, med 3 prøvesmagninger ved den prisvindende Unika by Arla, som blandt andet serverer for to af Danmarks Michelin stjernede restauranter Kadeau og Bror.
Bornholmerbutikken, som producerer smagfulde lakridser, karameller og andre lokale delikatesser, er de næste på listen. Derfra tager den 4 timers tur dig til Aamanns, som er et af de bedste steder at spise åbne sandwich i Danmark. På grund af den store popularitet inden for åbne sandwich, åbnede Aamanns også i New York i 2012.

Inkluderet i turen er et stop ved Nørrebro Bryghus, hvor du smager 3 forskellige typer af deres forfriskende øl. Runde Tårn er næste stop på turen. Her venter dig en organisk hotdog og du kan vælge hotdogs af forskellige typer kød eller vælge den vegetariske hotdog.
Herefter, omkring kl. 13, følger endnu to spændende stop på turen.  Først er Sømods Bolcher, som er en 120 år gammel virksomhed. Her oplever du deres produktion af slik og ser deres udvalg af lækkerier. Næst er et besøg hos Summerbird, hvor du smager deres uforglemmelige, chokoladeovertrukne flødeboller.

Turen på 2 timer fokuserer på at nyde mad indendørs. Når du er med på denne tur, bliver du introduceret til moderne dansk madlavning. Turen tilbyder et let måltid, som også inkluderer mange interessante smagsprøver på blandt andet prisvindende ost, hjemmelavet øl og andre lækkerier.

Prisen på Copenhagen Food Tour, 4 timer, er 700 DKK.
Prisen på Copenhagen Food Tour, 2 timer, er 400 DKK.
Hvis du gerne vil have en mere ”hands on” oplevelse, tilbydes der også madlavningstimer i forbindelse med en tur for større og mindre grupper.

Hvis du ønsker mere information kan du besøge hjemmesiden:
www.copenhagen.foodtours.eu

Der er 3 Danhostels i nærheden, som tilbyder overnatninger når du skal besøge smukke København:

Danhostel Copenhagen City
Danhostel Copenhagen Amager
Danhostel Copenhagen Bellahøj

Velkommen til en dejlig oplevelse i fantastiske København!

 

Modtag Danhostel nyhedsbrev

Få konkurrencer, eksklusive tilbud, rejseinfo m.m.
Tag på en forunderlig tur under jorden – Mønsted Kalkgruber
| Line Juhl Kronow

Man tror næsten ikke, at det er Danmark, man befinder sig i. Men ikke langt fra Viborg kan du besøge de betagende Mønsted Kalkgruber, som er blevet gjort til en moderne oplevelse med lyd- og lysinstallationer.

Danhostels bestyrelse får to nye kvindelige medlemmer
| Line Juhl Kronow

Da Danhostel afholdte deres ordinære generalforsamling på Danhostel Kalundborg d. 30. april 2019, blev der valgt to nye bestyrelsesmedlemmer. De to er Rikke Hobolt, ejerrepræsentant fra Danhostel Rømø og Kathrine Lind, værtsrepræsentant fra Danhostel Copenhagen Bellahøj.