Det skal du opleve, når du bor på Danhostel Nykøbing Sjælland

    Line Juhl Kronow

    Forlystelsespark, strand, fiskeri og golf? Her er inspiration til en dejlig ferie i Nordvestsjælland på Danhostel Nykøbing Sjælland vest for Isefjord.

    Sommerland Sjælland
    Lige henne om hjørnet ligger en af Danmarks hyggeligste forlystelsesparker, nemlig Sommerland Sjælland. Her kan du køre til på bare fem minutter og finde underholdning for hele familien. Når I har fået nok af vådt hår og barnelatter, kan I vende tilbage til fred og ro på Danhostel Nykøbing Sjælland.

    Lige ned til vandet
    Danhostel Nykøbing Sjælland ligger lige ned til en lavvandet strand. Her er lidt sten, men stadig rigtig hyggeligt og med gode muligheder for at lade ungerne lege i vandet, da vandet i Isefjord er stille og roligt. Måske kan I finde en sten med hul i, et krabbeskjold eller fine muslingeskaller. Vil I hellere have en rigtig god sandstrand, så er der kun små seks kilometer til sommerhusområdet langs Nyrup bugt med en stor flot sandstrand.

    Mere natur
    Hvis I gerne vil have mere natur, og vandet ikke er nok, så ligger Danhostel Nykøbing Sjælland også lige ved siden af en skov, hvor der er mulighed for at gå på opdagelse.

    Fiskeri og Golf
    Odsherred Golfklub og dertilhørende baner ligger også lige om hjørnet i Højby, og her er der mulighed for Green fee spil. Som nabo til denne finder man Brynshøj Put & Take sø med mulighed for lystfiskeri. Der er således noget for dem, der elsker fire timers god motion på golfbanen, og for dem der foretrækker at stå stille og høre fuglene synge mens fiskene bider på krogen.

    Museer
    Danhostel Nykøbing Sjælland er nabo til Odsherreds Kulturhistoriske Museum, som er en del af Vestsjællands museer. Her er både udstillinger og arrangementer for hele familien. Her er også tre gratis udendørs udstillinger. Hvis man går lidt længere ned ad vejen, så finder man Hempel Glasmuseum, der også er et besøg værd.

    Nykøbing Sjælland by
    Endelig er der Nykøbing Sjælland by med hyggeligt havnemiljø, caféer og butikker. Her er også en svømmehal, hvis det skulle blive regnvejr, og I stadig gerne vil I vandet.

    Vi håber dette har givet lidt inspiration til en ferie i det Nordvest-sjællandske med Danhostel Nykøbing Sjælland. Her er let at komme til fra Jylland med Molslinjen eller fra Nordsjælland med færgen Hundested/Rørvig. Og så er der mindre end halvandens times kørsel ind til København.  

    Læs mere om Danhostel Nykøbing Sjælland og book her.

     

    Du skal acceptere marketing cookies for at se og tilføje kommentarer.

    Modtag Danhostel nyhedsbrev

    Få konkurrencer, eksklusive tilbud, rejseinfo m.m.
    Årets Vært 2023 John Haurits
    Anette Brylov Hansen

    På Danhostels netop afholdte landsmøde i København, blev John Haurits fra Danhostel Svendborg således kåret som årets vært. Det blev han bl.a. for at give sine gæster mulighed for motion, hygge og andet socialt hvad enten det gælder en lejrskole et familietræf eller et hold kursister.

    Cykelfeberen fortsætter hos Danhostel
    Cecilie Karlsson

    Vi er slet ikke færdige med at holde den danske cykelfeber i live og derfor har vi lavet en guide til hvor du kan opleve PostNord Danmark Rundt.