Lejrskoler elsker vandrerhjem

    Lejrskole

    Privatfoto: Drenge på rokkestenen.

    Hvis nogen skulle undre sig over, hvorfor Danhostel Svaneke er et af Danmarks mest populære vandrerhjem for lejrskoler, så fortæller Anne fra 6. klasse på Kildegårdsskolen i Hellerup det rigtigt godt.

    - Der var hoppeborg, beachvolley, basketballbane, bordtennis og legeplads. Det lå også tæt på en fodboldbane og havnen, ismejeriet, bolcheriet, kiosken og karamelleriet. Og stranden.

    Sådan siger Anne, der med resten af sin 6. klasse tilbragte en uge på det populære vandrerhjem. Men klassen var ikke den eneste på Danhostel Svaneke, idet omkring 200 elever fra hele Danmark havde valgt det hyggelige vandrerhjem som bornholmerbase.

    Har du lyst til at komme på lejrskole på et Danhostel - så kan du læse mere og bestille ophold her 

    Børnene fra Kildegaardsskolen blev også bedt om at sætte ord på, hvorfor de synes det var godt at bo på vandrerhjem, når man er på lejrskole.

    - Der er ikke så mange ting, man ikke må

    - Man har meget frihed, og kan hygge sig med sine veninder på værelset

    - Man skal kun rydde en lille smule op 

    - Man møder nye mennesker, og så er det så hyggeligt at dele rum med andre

    - Man kan møde nye venner, som måske kommer fra den anden ende af Danmark

    - Der er ikke alt for mange regler

    - At man ikke selv skal lave mad

    - Det er hyggeligt, der er ingen regler og næsten ingen oprydning.

    - Der er andre end dem man allerede kender

    LejrskoleLejrskole

    Privatfoto: Forventningsfulde elever på vej i toget.

    Lejrskole

     

    Privatfoto: Elever der skal lære at lave mad..

    De mange positive udsagn går godt i tråd med målsætningen for Danhostels overordnede plan for lejrskoler på danske vandrerhjem.

    - Danhostel laver totalløsninger for lejrskoler. Det er hele konceptet for vores måde at invitere lejrskoler indenfor på alle landets 95 vandrerhjem, at der i prisen er inkluderet overnatning, morgenmad, middagsmad og madpakke, samt muligheden for også at få vandrerhjemmet til at arrangere transport, entréer med mere.

    Sådan siger Marian Lundh, der udover at være vært på Danhostel Boderne på Bornholm, også er formand for Danhostels lejrskolegruppe. Hun forklarer, at lærere og elever med denne populære løsning slipper for at bruge deres forholdsvis korte skoletur på at tænke på madlavning med mere, og da mange hostels også gør en dyd ud af fortælle børnene om de lokale attraktioner, så ligger lejrskoleløsningen lige til lærernes højreben.

    - Vi er 95 vandrerhjem over hele landet, der tilbyder denne løsning, så lige meget, hvor en lejrskole skal hen, så kan de altid finde et vandrerhjem at bo på, siger Marian Lundh og forklarer, hvordan alle Danhostels tager del i en løbende idéudvikling på området omkring lejrskoler.

    - Alle vandrerhjem byder ind med forslag til vores store idédatabase, så de enkelte hostels i fællesskab hjælper hinanden med at udvikle lejrskoleproduktet til at blive endnu bedre, fortæller Marian Lundh.

    Lejrskole

    Privatfoto: Fire begejstrede drenge, ser på en kanon.

    At netop Danhostel Svaneke ligger højt på Danmarks popularitetsskala over overnatningssteder for lejrskoler, er ikke tilfældigt. Værten Morten Krogsgaard elsker nemlig livet som vært for unge mennesker.

    - Der er en høj service her, for selv om det er mit arbejde, så er det også mit liv. Og det er jeg rigtigt godt tilfreds med. Omkring 75 pct. af vores gæster er lejrskoler, og jeg tror rigtigt mange er glade for at komme, fordi man får noget godt at spise, der er masser af ture at tage på, og så fordi beliggenheden her i Svaneke jo bare er fantastisk, siger Morten Krogsgaard.

    Da Kildegaardsskolen fra Hellerup besøgte Danhostel Svaneke, sørgede Morten Krogsgaard udover seng og mad også for leje af bus og arrangering af samtlige af Kildegårdsskolens aktiviteter, såsom ture til Hammershus, Dueodde, Paradisbakkerne med rokkestenen, Østerlars Rundkirke og Ekkodalen, under det ugelange ophold på Bornholm. Kildegårdsskolen skulle bare sige, hvad de gerne ville, så sørgede Morten Krogsgaard for det praktiske.

    - Alle grupper får tilbud om dette. Jeg skal bare have besked om hvordan og hvornår, for det er meget nemmere, at jeg styrer det for dem, når jeg kender tider og afstande, end at de selv skal til at arrangere. Og jeg gør det så tit, så jeg synes bare det er dejligt at være med til at lave en fed tur til lejrskolerne, siger Morten Krogsgaard og fortæller, at denne mulighed gives på mange danske vandrerhjem.

    Lejrskole

    Privatfoto: Elev hygger sig med vennerne.

    Og at Morten Krogsgaard og hans personale giver besøgende på Danhostel Svaneke et rigtigt godt produkt, vidner Isabella fra Kildegårdsskolens korte, men præcise kommentar om.

    - Folk på Svaneke Vandrerhjem er rare.

    Du skal acceptere marketing cookies for at se og tilføje kommentarer.

    Modtag Danhostel nyhedsbrev

    Få konkurrencer, eksklusive tilbud, rejseinfo m.m.
    Nyt Danhostel åbner i Aalborg
    Cecilie Karlsson

    Velkommen til Danhostel Aalborg, som kan bookes allerede nu

    Årets Vært 2023 John Haurits
    Anette Brylov Hansen

    På Danhostels netop afholdte landsmøde i København, blev John Haurits fra Danhostel Svendborg således kåret som årets vært. Det blev han bl.a. for at give sine gæster mulighed for motion, hygge og andet socialt hvad enten det gælder en lejrskole et familietræf eller et hold kursister.