Ny 5 års plan for Danhostel Blåvandshuk
Vicky Nielsen blev ansat som ny direktør, på Danhostel Blåvandshuk i november sidste år. Vicky er klar med en ny 5 års plan, så hun kan udføre sin primære opgave, nemlig at udvikle og fremtidssikre Danhostel Blåvandshuk.
Renovering til moderne udseende.
De gamle græsgrønne filttæpper, skiftes ud med grå tæppefliser. De mange røde murstensvægge, skal alle males hvide, så hele stedet bliver lysnet fra inderst til yderst. De gamle billeder, skiftes også ud med nye store naturfotos og inspirerende citater og grafiske tekster.
Også online kommer der en renovering i form af en sprit ny webside, der vil blive mere enkel og lige til at gå til. Her vil der bl.a. kommer en 360 graders panoramavideo. Siden vil blive opdelt, så de forskellige målgrupper kan finde inspiration mere målrettet dem. Eks. vil Danhostel med overnatningsdelen for familien have én sektion, mens hele konference- og kursusdelen får en anden.
Vicky fortæller, at der er rigtig mange, der kender stedet som ”vandrerhjemmet i Oksbøl”, men alt for få der kender deres møde-, selskabs- og konferencefaciliteter, og dette skal derfor bredes meget mere ud.
Fokus på indretning
Der vil blive gjort en del mere ud af indretning af værelser hos Danhostel Blåvandshuk, hvor man vil lave tema værelser med forskellige designs. Eks. kommer der et ”Kronvildtværelse” hvor alt fra accessoires, billeder og møbler vil være inspireret af dette. Der kommer fokus på, at bringe den omkring liggende natur og attraktioner ind på værelserne, til inspiration for kommende gæster. Her satser man meget på vennepar, sportsgrupper og lejrskoler.
Der er meget der skal nås på 5 år, i første omgang satser man på, at få værelser og mødelokaler klar. Efterfølgende skal den nuværende indgang flyttes over i det tidligere rådhus. Og i 2018 er der endnu flere planer på vej, i form af fornyelse og udvikling. Vicky ligger dog vægt på, at stedet stadig skal bevare sin originalitet og stadig emme af nærhed, fleksibilitet og hjemlig hygge.