Selvlysende toiletter og grillede skumfiduser

28. Jun. 2011

Mathias

Mathias 4 klasse fra Haderup skole med præmien, et lejrskoleophold for hele klassen

Danhostel fik mange svar på spørgsmålet om - hvad unge mennesker mener der skal til for at gøre et lejrskoleophold endnu bedre.

Hvordan skal et lejrskoleophold se ud i 2014. Det spørgsmål har lejrskolegruppen, i Danhostel nu fået besvaret. Siden foråret 2011, har Danmarks skoleelever kunne deltage i en konkurrence, hvor der var et lejrskoleophold for hele klassen på højkant. For at deltage i konkurrencen skulle eleverne skrive deres bud på et godt lejrskoleophold.

"Lejrskoler er en vigtig del af Danhostels forretningsområde", udtaler projektleder for lejrskolegruppen Lars Kjærsgaard Mikkelsen. "Og jeg skal love for, at der er kommet mange gode svar fra de unge, alt fra selvlysende toiletter til grillede skumfiduser, griner Lars Kjærsgaard Mikkelsen. Men vi har også fået mange seriøse svar". Det bedste bud står Mathias Graversen på 11 år for. Mathias går i 4 klasse på Haderup skole i Herning kommune.

Det bedste ved at være på lejrskole er at man ikke skal i skole

Mathias skrev "Det bedste ved at være på lejrophold er ikke at skulle i skole, men stadig være sammen med alle ens gode, sjove og dejlige klassekammerater".

Efter sommerferien starter fem nye elever fra naboskolen i Mathias klasse samtidigt med at klassen også får ny lærer. Så præmien på et ophold for hele klassen falder på et ekstra tørt sted.

Danhostel skal nu i gang med at arbejde med de mange forslag, så de kan gøre fremtidens lejrskoleophold endnu bedre og sjove.

Modtag Danhostel nyhedsbrev

Få konkurrencer, eksklusive tilbud, rejseinfo m.m.
Lenes drøm om et vandrerhjem gik i opfyldelse – Nu er hun vært på femte år
| Line Juhl Kronow

Det er fem år siden, at Lene Hviid ved et tilfælde pludseligt blev ejer af et Danhostel. Lene drømte om at drive et lille bed and breakfast, men det blev til noget lidt større, da hun blev ejer af Danhostel Viborg.

Populært værtspar på Danhostel Esbjerg takker af
| Line Juhl Kronow

Efter 23 gode år som værtspar på Danhostel Esbjerg takker Marianne og Børge Bull af ved årsskiftet, og overlader Danhostel Esbjerg til nye værter. Hvem det bliver, vides ikke endnu, men Esbjerg Kommune er i fuld gang med processen.