Top 10: sjove historier fra vandrerhjem

03. Mar. 2014
Kåre Welinder

Se Top 10-listen over de særeste, sjoveste og mest underlige begivenheder på danske hostels

Top 10

Tusindvis af mennesker lægger hvert år vejen forbi danske vandrerhjem, og ikke alle gæster er som folk er flest.

Det viser i hvert fald den rundspørge, Danhostel har lavet hos en lang række danske vandrerhjem, og som viser, at danske hostelejere må lægge deres brede rygge til alt lige fra åndemaneri over rullefald på trapper til en fødende kat og hvidklædte, pralende cowboys.

Herunder du kan se Top 10 over de særeste oplevelser for danske hostelejere

1. På Danhostel Skælskør skulle en voksen gæst vise sig overfor børnene og svingede sig kækt i et reb. Men manden stødte lige ind i et træ, slog hul i hovedet og måtte køres på skadestuen for at blive syet. Og som Malene og Jan Sørensen fra Danhostel Skælskør siger: Se børn - sådan skal man ikke gøre!

2. På Danhostel Boderne i Aakirkeby på Bornholm fandt værten en far og søn sovende en morgen på en trampolin. De viste sig, at de behøvede fred fra moderen og en lille baby.

Top 10

Rockband

3. Et finsk rockband havde malet et helt værelse på Danhostel Vordingborg med barberskum. Og når de nu skulle lege rockstjerner for en aften, så var det vel egentlig dejligt, at det bare var barberskum.

4. En gæst mente, at der lugtede så hyggeligt i TV-stuerne på Danhostel Haderslev. Han mente der lugtede ligesom den pibetobak, hans far røg, da han var barn. Gæsten mente, dette gjorde det så hyggeligt at sidde i vandrerhjemmets stuer og læse bog. Det viste sig senere, at det var vandrerhjemmets rengøringsmiddel, der lugtede som denne pibetobak.

Top 10

Hyggelig læsning

5. Det blev en dyr fornøjelse for Danhostel Copenhagen City, at en gæst skulle være smart, da han manglede en knage til sit tøj. Gæsten valgte nemlig at hænge sit tøj til tørre på værelsets sprinklerudløser til brandalarmerings-systemet, hvilket resulterede i, at hele systemet gik i gang og oversvømmede fire etager samt en renovering til rigtigt, rigtigt mange penge.

6. To gæster med underlige ideer sender Danhostel Hillerød højt op på Danhostels Top 10-liste.

En gæst endevendte hele værelset, fordi han insisterede på at sove i en bestemt retning, ligesom der stank af røgelse i hele værelset, fordi han ville være sikker på at jage de onde ånder ud. En anden gæst troede han kunne køre helt ned til værelset i sin bil. Desværre endte han i en mur i bunden af en skrænt til vores kælder. Falck måtte komme, trække bilen fri og transportere den til Holstebro.

7. To små piger kommer glade hen i receptionen på Danhostel Ribe og fortæller, at der ligger katte under deres seng. Ingen tror rigtigt på pigerne, men det bliver selvfølgelig undersøgt. Og ganske rigtigt var en kat hoppet ind af vinduet og lagt sig vel tilrette under en af sengene, hvorefter kattemor i ro og mag har født et helt kuld killinger. Pigerne syntes selvfølgelig killingerne var noget så nuttede, og inviterede flere andre ind for at se deres små besøgende.

Kattemor vidste jo heller ikke, at der ikke måtte være husdyr på vandrerhjemmet. Det havde ingen fortalt hende, og derfor havde hun fundet et trygt sted til sine små hårbolde under sengen. Historien endte lykkeligt for vildkatten og dens killinger, der alle fik et dejligt hjem hos Danhostel Ribes ansatte.

Top 10

Kattekillinger

8. En morgen var der en mystisk lyd på Danhostel Esbjerg. På sin morgenrunde undrede en af pigerne sig over sig over en snorken, da hun gik gennem pejsestuen, men hun kunne ikke se nogen mennesker, og hentede derfor receptionisten. Sammen gik de efter lyden, og fandt en tungt sovende mand i en stor, gammel kiste i pejsestuen. Han blev noget forvirret, da han blev vækket og kunne ikke huske så meget, så måske havde han indtaget lidt for mange procenter dagen i forvejen.

9. Danhostel Roskilde fik pludselig besøg af en pralende cowboy. Danskeren var hjemvendt fra Amerika, og troede, at han med sit store skæg, cowboyhat og comboytøj var en cowboy, ligesom han grinede som en tegnefilmsfigur fra Lucky Luke. Han sad og drak nogle øl i vores reception og talte om hans ven, der havde en limousine. Personalet tænkte, at han måske bare var lidt fuld, men pludselig - ind ad døren kommer der en mand i hvidt jakkesæt med et endnu større skæg, og sammen kører de væk i en stor, hvid limousine. Så grinede personalet ikke mere...

Top 10

Cowboy 

10. Brandalarmer midt i morgenmaden. Værtsparret Lone Kirk og Bo Bjødstrup fra Danhostel Fredensborg fortæller, hvordan en normal morgen blev forvandlet til noget af en oplevelse med rullefald og brandalarmer midt i morgenmaden.

Personalet fortæller: Vi havde for nogle år tilbage besøg af et selskab med festgæster, som var kommet meget sent hjem og var meget fulde. Næste morgen er værterne Bo og Lone i køkkenet for at forberede morgenmaden, og da gæsterne kommer til morgenmaden, går brandalarmen pludselig i gang. Den er ekstremt høj, alle får et chok, og folk begynder at storme ud af bygningen. Vi bliver selv meget forskrækkede, især fordi brandalarmen er manuel, og at der derfor må være nogen, der har aktiveret alarmen.

Bo og Lone løber rundt for at finde ud af, hvilken etage branden er på, men da de troede, de havde oplevet det største chok denne morgen, så ruller der pludselig en mand ned af trapperne fra overetagen, og lander med et kæmpe bump foran Bo's fødder. Der var ingen tvivl om, at manden var meget beruset, og Bo udbryder: "Hvad fanden laver du?" Den rullende mand fremstammer:  "Jamen, der er jo brand!"

Top 10

Festlige mennesker aktiverer brandalarmen

Da vi senere finder ud af, at der ikke har været nogen brand, beslutter vi os for at snakke lidt nærmere med herren med rullefaldet. Han fortæller så, at han er gået ned af gangen for at komme til morgenmaden, og at han ved et uheld er kommet til at trykke på de manuelle brandalarmer. Da brandalarmen så gik i gang blev han så forskrækket over, at der pludselig er brand, at han er hoppet op i en vindueskarm, for at komme ud af bygningen på denne måde. Han er så faldet ned igen, og har lavet et rullefald hele vejen ned, og derefter har mødt de forbavsede Bo og Lone.

Historien fortæller ikke, om herren nåede at få sin morgenmad.

Modtag Danhostel nyhedsbrev

Få konkurrencer, eksklusive tilbud, rejseinfo m.m.
Danhostel Ebeltoft er klar med 4 af de 17 FN Verdensmål.

Danhostel som kæde lavede i foråret 2019 et manifest og en ny strategi med en ambition om at få FN`s 17 verdensmål implementeret i Danhostels forretning i løbet af de kommende år. Flere Danhostels har allerede taget mange af initiativerne til sig. På Danhostel Ebeltoft har man implementeret 4 af de 17 Verdensmål i den daglige gang på vandrerhjemmet.

Lejrskole på Danhostel i mere end 20 år
| Line Juhl Kronow

I mere end tyve år har Marie Kruses Skole fra Farum afholdt deres årlige lejrskoletur på Danhostel Ribe. Lærer Anders Krarup kan I år fejre, at han er med for tyvende gang.