Danhostels mødeprodukt er en succes nu skærper man certificeringskravene

    Anette Price

    Danhostel introducerede for år tilbage et mødeprodukt på udvalgte hostels. Mødeproduktet har været en succes, og er blevet taget godt imod af mange virksomhedskunder, og man fortsætter nu arbejdet med at øge kendskabet yderligere til mødeproduktet hos de professionelle mødeindkøbere. Danhostel har igennem de seneste år arbejdet med certificering af deres mødeprodukt netop for at gøre det endnu mere konkurrencedygtigt, og fra i år skærper man de certif iceringskrav, som det enkelte hostel skal opfylde for at kunne tilbyde Danhostels mødeprodukt. Kravene er høje og matcher på alle måder det niveau, de øvrige professionelle møde- og konferenceprodukter tilbyder markedet. I dag er 30 af Danhostels 71 hostels certificeret til enten dagsmøder eller internater eller begge dele.

    Kan man holde møder og konferencer på et hostel?
    Et moderne hostel er i dag langt mere end blot et overnatningssted for unge mennesker og rygsæksrejsende. I dag er de fleste hostels moderniseret og velindrettet både på værelsessiden, men også møde- og konferencefaciliteterne er udstyret og indrettet helt efter nutidens mødegæsters behov. De er indrettet med moderne AV-udstyr, flotte og lyse lokaler, tilbyder lækker mad og professionel og personlig service. Danhostel har allerede i en del år tilbudt et mødeprodukt på cirka halvdelen af deres hostels, og man kan i dag konstatere, at omsætningen fra møder og konferencer fylder mere og mere i virksomhedens resultat. Men udfordringen er stadigvæk, at mange af de store møde- og konferencebookere ikke umiddelbart har kendskab til Danhostels mødeprodukt, når de skal vælge stedet for deres møde eller konference. Det faktum er man hos Danhostel i fuld gang med at ændre ved bl.a. at stille endnu højere krav til de hostels, der ønsker at udbyde kurser og konferencer. Kravene er skærpet på både teknisk udstyr, indretning, service mm. Og direktør i Danhostel, Ole Andersen, mener, at et hostel for mange virksomheder, vil være den ideelle løsning i forbindelse med deres møde eller konference.

     

    Ole Andersen, direktør i Danhostel knytter følgende kommentarer:
     -Vi har i dag mange møder og konferencer hos os og kunderne oplever, at de får masser af værdi for pengene og en lang række fordele, som man ikke altid finder på de mere typiske møde- og konferencesteder. Hos Danhostel booker man sit møde med ejeren af stedet, og det gør bl.a., at man som konferencegæst møder en høj grad af fleksibilitet og at ”alt kan lade sig gøre”. Vi har et fast sammensat mødeprodukt, men i mange tilfælde går vi ud over rammerne i produktet for netop at kunne tilpasse det efter den enkelte gæsts særlige ønsker og behov.

     

    Professionelt mødeprodukt og personlig service i uformelle rammer
    Den professionelle mødebooker ønsker først og fremmest, at mødestedet leverer mødeprodukter af høj kvalitet, med en teknik, der virker, velsmagende mad og personlig service (kilde: Mødebarometret 2015, Kursuslex).Ønsker, som direktøren for Danhostel nikker genkendende til, og som virksomheden netop har stor fokus på i certificeringskravene til deres mødeprodukt. Udover de mere håndgribelige krav som teknik og indretning af mødelokalerne er også de uformelle rammer en vigtig ingrediens i Danhostels mødeoplevelse.

     

    Ole Andersen, direktør i Danhostel fortæller:
    -Vi bestræber os altid på at opfylde de håndgribelige krav, som noget af det første, de skal naturligvis være på plads, og vi går ikke på kompromis med kvaliteten. Vi har stor fokus på maden, som er vigtig for mødegæsterne, og da mange af vores værtspar har en kokkebaggrund er det med til at sikre, at konferenceforplejningen har et højt niveau hos os. Derudover gør vi ekstra meget ud af, at vores mødegæster får en afslappende oplevelse hos os. Vi tilbyder dem en uhøjtidelig stemning i uformelle omgivelser, samtidig med at vores værter giver dem netop den personlige service, som mødegæsterne i dag vægter højt, slutter Ole Andersen, direktør Danhostel. 

     

    Læs mere om Danhostels certificering på dagsmøder og internater: www.danhostel.dk/kursus

     

    For yderligere information og spørgsmål, kontakt venligst:

    Ole Andersen, direktør, Danhostel, tlf. 21 79 64 00 eller e-mail: ole@danhostel.dk

     

    Læs mere om Danhostel www.danhostel.dk eller

     

    Følg os på Facebook https://www.facebook.com/danhostel

     

    Fakta om Danhostel

    • 72 hostels er tilknyttet Danhostel-kæden (2015)
    • De forskellige Danhostels ligger placeret i hele Danmark både i de største byer og tæt på vand, skov og strand.
    • I 2015 havde man flere end 1 mio. gæsteovernatninger
    • Danhostel har Europas støste design-hostel med 1020 senge – Danhostel Copenhagen City
    • På alle Danhostels kan man bestille morgenmad eller vælge at lave den selv
    • Alle Danhostels har enten en vært, et værtspar eller en hel værtsfamilie, hvilket gør opholdet meget personligt og hjemligt
    • 30 ud af de 71 Danhostels er certificeret til konferencebrug og tilbyder topmoderne møde- og konferencefaciliteter, med bl.a. moderne AV-udstyr samt professionel og personlig service
    • De forskellige Danhostels varierer meget i stil og udtryk, og er lige velegnede til den store og aktive børnefamilie, til par på oplevelsesferie eller til sports- og skolegrupper.
    • På de fleste Danhostels er der fri Wi-Fi og fri parkering

    Udvalgte fakta om Danhostels mødeprodukt på 30 certificerede hostels

    • Møde- og konferencefaciliteter med plads til 10 – 200 personer
    • Samlet oversigt over alle mødesteder på danhostel.dk/kursus
    • Mange forskellige typer mødepakker, som kan tilpasse efter behov
    • Trådløs Internet adgang i lokalerne
    • Projektor og PC
    • Altid nem kontakt med Danhostel-personalet
    • Alle måltider tilberedes i eget hus og serveres i separat lokale
    • Fælleslokale, hvor kursusdeltagerne kan mødes om aftenen
    • Værelserne har en god seng med box- eller springmadras,
    • Værelser med eget bad og toilet
    • Trådløst internet på værelserne

    Flere pressemeddelelser

    Anette Brylov
    På Danhostels netop afholdte landsmøde i København, blev John Haurits således kåret som årets vært. Det blev han bl.a. for at give sine gæster mulighed for motion, hygge og andet socialt hvad enten…
    Anette Brylov
    Danhostel har siden 2019 arbejdet aktivt med FN’s Verdensmål og haft særligt fokus på de mål, som omhandler social lighed og social ansvarlighed.
    Anette Brylov
    Ny direktør vil styrke Danhostel medlemmernes betingelser og have fokus på strategiske alliancer