Oplevelser for børn i Syd- og Sønderjylland
Når I har kørt langt eks. fra Sjælland, så er der et godt sted at gøre stop på turen. Her er en kæmpe gratis legeplads, med et hav af udfoldelser for hele familien. Stedet byder også på flere dyr, der også kan ses gratis og endelig er der kiosk, spisesteder og enkelte ting man kan betale sig til at prøve, eks. robåde. Et perfekt stop på vejen på ferien. Skal I holder overnatningsstop så kan I benytte Danhostel Fredericia, som ligger tæt ved og har udsigt til Fredericia Miniby. Stedet kan også let nås fra blandt andet Danhostel Vejle.
Se mere her: fredericia.dk
Oplevelses centret Universe byder på et hav af oplevelser. Her er store legeområder med forskellige temaer, en masse muligheder for at prøve ting og lave forsøg med, så som, at lave vandraketter, skabe lyn eller løfte en bil. Her er 5D biograf, trampoliner, Danfoss museum, Segways, energi laboratorie, vandpark, og så er der også en fin have. Kort sagt noget for alle og man keder sig helt sikkert ikke. I finder let hen til Universe fra vores to Danhostels i Sønderborg, Danhostel Sønderborg-Vollerup og Danhostel Sønderborg City.
Se mere her: universe.dk
Alle kender Legoland og hvis man er bare en lille smule glad for lego og forlystelsesparker, så er dette et absolut ”Must see” for børn. Gør turen billigere ved at overnatte på et Danhostel, eks. Danhostel Grindsted-Billund, Danhostel Vejle. Det anbefales, at komme tidligt eller uden for skoleferierne, for at undgå for mange mennesker. Start gerne i den bagerste del af parken, så er køerne ikke så lange. Legoland byder på et hav af forlystelser for både store og små.
Se mere her: legoland.dk
Kan I slet ikke for nok af dyr og især formidling om dyr, så er Glad Zoo oplagt at besøge for familien. Oplev smukke påfugle, myreslugeren, leguaner, høns, næsebjørne, geder, skildpadder, kænguruer og et hav af andre søde dyr. Her er tropisk anlæg og flere guidede ture. Besøg legeområderne med hoppeborge, eller se den fantastiske fuchsia-have med mere end 300 forskellige sorter. Turen til Glad Zoo tager kun 20 minutter hvis I kører fra Danhostel Ribe. Overnatter I her kan I også nyde alle Ribes mange aktiviteter for familien.
Se mere her: gladzoo.dk
Dette er et oplagt sted at besøge med børnene. Denne zoologiske have er opdelt særligt med både køreruter med bil og gåture ind imellem. En anderledes måde, at se dyrene på. Især ulveflokken er imponerende, men her er også andre spændende dyr som, elefanter, løveflokken, kæmpe oddere, giraffer, gorillaer og andre spændende dyr. Mange muligheder for mad og gode stops på vejen, med spisepladser og legeområder. I slutter af i det store legeområde med klappegeder. Givskud Zoo er en oplaget mulighed hvis I overnatter på Danhostel Vejle.
Se mere her: givskudzoo.dk
Slip legebarnet og konkurrencegenet fri på dette hyggelige sted. Her er flere sjove labyrinter, kapløbs- og Tarzanbane. Prøv at spille krolf, som er en blanding af kroket og golf. Her er også flere muligheder for spil og udfordringer i det fri. Rolige omgivelser med plads til nærvær med børnene. Et oplagt sted at besøge når I overnatter på det hyggelige lille Danhostel Rømø.
Se mere her: rlp.nu
Stort indendørs og udendørs legeland med sjov for hele familien. Når indgangen er betalt, kan alle forlystelser frit benyttes og det er tilladt selv at medbringe mad. Indendørs findes klassisk legeland m.m. Her er også spillemaskiner, rodeotyr, hoppeborge, bolde rum og massagestole til de voksne. Udendørs finder I diverse boldspil, hoppepude, minigolf, legeplads og meget mere. Stedet ligger lige midt i mellem Haderslev og Tønder og I kan derfor med fordel overnatte på enten Danhostel Tønder og Danhostel Haderslev.
Se mere her: jumpalot.dk
Tæt på vandrerhjemmet ligger et eldorado for børn, et rigtigt legeland, som Kolding Kommune stiller helt gratis til rådighed. Legeparken i Kolding er et rekreativt parkområde for børn og voksne, som har åbent året rundt. Legeparkens store attraktion er en kunstigt anlagt sø på 5000 kvadratmeter med gratis bådsejlads, men desuden er her diverse legeredskaber såsom legetårne, rutsjebaner, sandkasse, gynger, vipper og en supersjov mooncarbane suppleret med små scootere til de allermindste. Her er også aktivitetshuse, hvor man bl.a. kan nyde sin medbragte mad i tørvejr og om vinteren i varme. Kiosk - Grill-steder -Toiletter.
Se mere her: kolding.dk
Parken er centralt placeret i flotte Hylkedal med grønne og naturrige omgivelser. Glæd Jer til sug i maven med kæmpe 350 m lang svævebane og 6 forskellige baner. Klatreparken i Kolding, åbner i år den 24. marts og byder på oplevelser for hele familien fra 6-86 år med 6 forskellige baner i 3-17 meters højde. Kæmpe svævebane 350 m lang over landskabet i Hylkedalen. I alt strækker banerne sig over flere kilometer mellem trætoppene. Hvis du er til det mere vilde, udfordrer vi dig på The Scary Monkey banen, som er helt udenfor kategori. Sikkerheden er som altid i top, så kom ud og mærk suset og det store adrenalin-kick. Priserne omfatter ca. 3 timers klatreoplevelser, sikkerhedsudstyr, instruktion og adgang til alle baner. Gratis adgang for ikke-klatrende.
Se mere her: funkymonkeypark.dk
Botanisk have og Oplevelsespark med dyrehold og junglesti på 12 ha med 600 kvm væksthuse. Få inspiration til din egen Anti-stress have, krydder- og lægeurtehave samt stauder have. Kolding Miniby kan også ses her. Rosarium og Rosenhave med mere end 7000 roser og 2000 forskellige træer og buske. Kinesiske duetræer og Rhododendron. Dyrefold med alpaca, små heste, minigrise, dværggeder, kaniner, marsvin, klippeegern og fugle. Junglesti for børn og barnlige sjæle samt 2 legepladser for de mindre og lidt større børn. Stor ny legeplads.
Se mere her: geografiskhave.dk
Suptropisk 5-stjernet badeland et eldorado for leg og afslapning. Efter dagens oplevelse fortjenes der fri leg og svømning. Kun en rask gåtur fra Danhostel Kolding ved Slotssøen finder I Slotssøbadet et eldorado for børn.
Se mere her: ssbad.dk
Rollespil, Udklædning og Ridderfest i autentiske omgivelser. Altid mange oplevelser og aktiviteter for børn. Kong Christian 4. havde lige vundet over Danmarks arvefjende Sverige i Kalmar-krigen. Det skulle fejres. Kongen indførte derfor en ridderorden, ”Den Væbnede Arm”, som skulle gives til de mænd, som havde udvist mod og mandshjerte under krigen. Efter ridder slagningen holdt man en fantastisk fest med dans og musik. En fest, der fandt sted i Riddersalen på Koldinghus den 2. december 1616. Til Koldinghus de 4 ovenstående aktiviteter kan vi anbefale overnatning på Danhostel Kolding, hvorfra i nemt kan komme rundt til det hele.
Se mere her: koldinghus.dk
Den helt perfekte base for din ferie, både den aktive og den afslappede. I gå...
Danhostel Flensborg Fjord (Danmark) ligger i den lille landsby Rinkenæs, 10 min. K�...
Er du på gennemrejse, eller ønsker du bare en perfekt base for en minderig familie...
Nyrenoveret og børnevenligt hostel midt i Jylland. Overnatninger med kort afstand t...
Historisk bymidte og kanosejlads i det sønderjyske Kun 10 minutter fra Haderslevs...
Bevaringsværdig arkitektur og kultur Den sønderjyske fjordby Kolding er et besø...
Med en overnatning på Danhostel Ribe, er du midt i Europas smukkeste, lille by med...
Gæster til Danhostel Sønderborg City bookes ind på Hotel 6400, Solglimt 6, 6400 S...
Børnevenlig ferie med legeplads og kaniner Planlægger du en fredfyldt ferie med d...
Fysisk og mental velvære i Sønderjylland Som gæst hos Danhostel Tønder bef...
Aktiv ferie for hele familien BOOK et ophold på Danhostel Vejen Sport og kombiner...