Danhostel Ebeltoft er klar med 4 af de 17 FN Verdensmål.

    Danhostel som kæde lavede i foråret 2019 et manifest og en ny strategi med en ambition om at få FN`s 17 verdensmål implementeret i Danhostels forretning i løbet af de kommende år. Flere Danhostels har allerede taget mange af initiativerne til sig. På Danhostel Ebeltoft har man implementeret 4 af de 17 Verdensmål i den daglige gang på vandrerhjemmet.

    Værten på Danhostel Ebeltoft, Knud Hansen, mener at det forpligter, når man tager så stor en beslutning, som Danhostel kæden har gjort. De 17 verdensmål er allerede sat, men på Danhostel Ebeltoft har man også selv udarbejdet nogle egne mål, som nemt kan implementeres og være med til at gøre en forskel i hverdagen.

    Affaldssortering og miljøvenlig rengøring
    Åse Hansen der arbejder i køkkenet på Danhostel Ebeltoft, fortæller at man om kort tid begynder på en intens affaldssortering, og går over til en mere økologisk rengøring. Der vil også komme fokus på madspild. Det handler om hele tiden at være opmærksom på, hvad man bruger, og hele tiden have miljø og klima i baghovedet, når man arbejder. Det er små ændringer, som forhåbentlig hurtigt vil blive til en vane.

    Vand og belysning
    Danhostel Ebeltoft er værter for en del møder og kurser, og her vil man helt konkret fjerne alle plastflasker med vand. I stedet kommer der vand på glasflasker. Der er installeret brusere på alle værelser, som sparer på vandet, og belysningen er skiftet ud med LED pærer.

    De små ting i hverdagen der tæller
    Danhostel Ebeltoft er man klar over, at man ikke kan rede hele verden. Men man kan gøre små ting, der til sammen gør en forskel. Det handler også om at sende gæsterne et signal om, at man faktisk tager klima og miljø alvorligt. Åse nævner et eksempel med små pakker i miljøvenligt emballage, der blev transporteret helt fra New Zealand. Det gav ikke megen mening i det store klimaregnskab, så der har man fundet en bedre løsning.  

    Medarbejdernes trivsel i fokus
    FN´s verdensmål handler også om sundhed og trivsel blandt medarbejderne, og her har Danhostel Ebeltoft også igangsat nye tiltag for deres medarbejdere. Man er ved at få lavet en app til de ansatte, der skal gøre vagtplanlægningen nemmere og være med til at styre det sociale. Også den måde man oplærer og modtager nye medarbejdere på, er blevet forbedret. Samarbejdspartnere og leverandører kan også forvente, at miljø og klima vil være en indvirkende faktor, som der er fokus på fremover hos Danhostel Ebeltoft.

    Åse og Knud fortæller, at det jo ikke er helt gratis at implementere verdensmålene, men at det er en fornøjelse at være med til.

    Læs mere om Danhostel Ebeltoft her.

    Læs mere om Danhostel og FN`s verdensmål her.

     

    Du skal acceptere marketing cookies for at se og tilføje kommentarer.

    Modtag Danhostel nyhedsbrev

    Få konkurrencer, eksklusive tilbud, rejseinfo m.m.
    Nyt Danhostel åbner i Aalborg
    Cecilie Karlsson

    Velkommen til Danhostel Aalborg, som kan bookes allerede nu

    Årets Vært 2023 John Haurits
    Anette Brylov Hansen

    På Danhostels netop afholdte landsmøde i København, blev John Haurits fra Danhostel Svendborg således kåret som årets vært. Det blev han bl.a. for at give sine gæster mulighed for motion, hygge og andet socialt hvad enten det gælder en lejrskole et familietræf eller et hold kursister.