Danhostel Tønder
4

Golf

Danhostel Tønder
Sønderport 4
6270
Postal area: 
Tønder
Telefonnummer: 
Fax: 
+45 7472 3505
Vært/værter: 
Karin Duborg

Åbningstider

02.01 - 22.12 (Åbningstid)
Se priser

Info:

antal hytter: 
5
antal senge: 
140
antal værelser: 
30
antal værelser med bad og/eller toilet: 
30

Fysisk og mentalt velvære i Sønderjylland

Er du til sport, dampbad eller fugle i flok? Så glæd dig til at overnatte på Danhostel Tønder. Her finder du dejlige værelser kun 5 minutters gang fra Tønder Torv og med de mest fantastiske sportsfaciliteter lige uden for døren.

Sport og aktiviteter for hele familien
Elitegymnast eller bare en vandglad 4-årig? På det 4-stjernede Danhostel Tønder bydes alle velkommen til billig overnatning i skønne omgivelser. Her har du fordelen af, at vandrerhjemmet er en del af det store Tønder Sport & Fritidscenter, og at du dermed har mulighed for at spille squash og tennis eller dyrke fitness under dit ophold. Er du mere til træning i vandet, så benyt dig af, at adgangen til den store svømmehal er gratis for dig. Her finder du dampbad og sauna og børnebassiner for de mindste. Snup nogle overnatninger på vandrerhjemmet og mærk, hvordan værtinden Karin Duborg plejer dit velvære – fysisk, ernæringsmæssigt og mentalt.

Tønder – havnebyen uden havn
Er du ikke så meget til sport, eller trænger du bare til en fridag fra træningen, så gå en tur i Danmarks ældste købstad Tønder, der kan dateres helt tilbage til 1243. Mange af de smukke huse er fra 1600- og 1700-tallet og vidner på deres egen måde om byens betydningsfulde position som handelsby gennem tiden. Oprindelig var Tønder en havneby, men da digebyggeriet ved Vadehavet i 1550'erne tog fart, mistede byen sin direkte adgang til havet. Det ændrede dog ikke ved det faktum, at byen gennem tiden og stadig den dag i dag er kendt som en af Danmarks bedste handelsbyer.

Tøndermarsken i Vadehavet
Når du nu er i byen så und dig selv en tur derud, hvor kragerne vender. Tøndermarken er en del af Nationalpark Vadehavet og er samtidig Danmarks største sammenhængende engområde. Marsken er skabt gennem årtusinder og består af havets finkornede ler oven på istidens smeltevandssand. Her er der et fantastisk fugleliv og ikke mindst fænomenet ”Sort Sol”, som hvert forår og efterår tiltrækker tusinder af besøgende. Prøv selv at være tilskuer, når op imod 400.000 stære på én og samme tid danser en dans på himlen og skygger for solens stråler. Fænomenet er en fantastisk oplevelse, du ikke må gå glip af.


Tønder Sport og FritidsCenter - Camping - Danhostel 

I grønne omgivelser fem minutters gang fra den hyggelige gågade og Tønder Torv ligger Danhostel Tønder, et perfekt sted til overnatning i din ferie.

Her er naturen og kulturen i centrum med Nationalpark Vadehavet, vandtårnet med Wegner-stole og panoramaudsigt, Prins Joachims Schackenborg, Nolde-museet, Sort Sol, Guldhornene, Zeppelin- og Garnisonsmuseet og fugle fra Afrika, Sibirien og Canada inden for kort afstand af Danhostel Tønder.

Tag en tur ud og saml østers, se på sæler eller gå på sandbunden i det enestående naturområde i Nationalpark Vadehavet. Se på kunsthåndværk og museer rundt om i egnen elle kør ned over grænse og køb proviant.

Vandrerhjemmet har 30 værelser, som alle har eget badeværelse – nogle sågar med eget tv og dobbeltseng.
Derudover er der en ny flot opholdsstue, aktivitetsrum med bordtennis, billard og dart, samt afslapningsmøbler.
 
Vi er en del af Tønder Sport og FritidsCenter og det giver mange muligheder for inde- og udendørs sport i forbindelse med din overnatning. Vi har Squashbaner, Tennisbaner, Dansesale, Idrætshaller og ikke mindst svømmehal. Forhør nærmere om ledige tider og priser i receptionen.

Når man overnatter hos os, er der GRATIS adgang til stor svømmehal med varmtvandsbassin, rutsjebane, børnebassin mv. 

Naturen og kulturen er i centrum på Danhostel Tønder.

Receptionen har følgende åbningstider:
Se aktuelt åbningstid på www.tsfc.dk

Ved ankomst udenfor åbningstiden, kan vi klargøre værelset og ligge nøglen klar i en nøgleboks ved indgangen. Ring venligst i åbningstiden for at aftale dette.

Vagttelefon  +45 74 92 80 00

Faciliteter

internet
Tv-stue
vaskeri
cykelruter

Andre Danhostels i nærheden

Danhostel Rømø
Lyngvejen 7
6792
Rømø
Fra pris: 
260 DKK
Danhostel Ribe
Sct Peders Gade 16
6760
Ribe
Fra pris: 
202,50 DKK
Danhostel Haderslev
Erlevvej 34
6100
Haderslev
Fra pris: 
200 DKK
Danhostel Sønderborg City
Kærvej 70
6400
Sønderborg
Fra pris: 
435 DKK