Hvad er Danhostels konference-certificering?

På Danhostel Kursus finder du informationer om de Certificerede Danhostels, der arbejder professionelt med kursus- og mødearrangementer - og har gjort det i mange år.
Her har du tryghed for at dit arrangement er i gode hænder.

For at sikre kvaliteten af arrangementerne har Danhostel defineret en intern certificering for hhv. mødelokaler og for værelser, der benyttes til internat ophold.

Du kan kende et certificeret Danhostel på det runde kvalitets-stempel.

Læs om vores to certificeringer her.

Dagsmødecertificering                   Internatcertificering

 

I kursuslokalet kan du forvente at:

  • Mødelokalerne er særligt indrettede til møder, dvs. at lokalet kan aflåses, mørklægges, har stole med polster, god udluftning og dagslys indfald.
  • Mødelokalerne har trådløs Internet adgang, er udstyret med whiteboard, flipover og tilhørende penne, ligesom projektor og PC stilles til rådighed.
  • Danhostel-personalet er let at få fat på for mødeleder, alle måltider tilberedes i eget hus og serveres i separat lokale og der er et fælleslokale, hvor kursusdeltagerne kan mødes om aftenen i forbindelse med internatkurser.

I værelserne kan du forvente at:

  • Værelserne har en god fritstående seng med box- eller springmadras, har eget bad og toilet samt trådløst netværk.

De fleste Certificerede Danhostels har både lokaler og værelser, der er certificerede. Enkelte har dog kun certificerede lokaler og ikke værelser.