Højt over havet

    Oplev Vendsyssel og Nordjyllands inspirerende landskab
    Turen går til Nordjylland og Vendsyssels bakketoppe, som byder på fantastiske udsigter over hav og land, som har tillokket kunstnere igennem århundreder. I skal derfor være forberedt på lidt syre i benene, når I hopper i cykelsadlen og drager mod Hirtshals, igennem idylliske byer, historiske seværdigheder fra middelalderen og spændende museer.
    I kommer igennem Bjergby, der som navnet antyder, byder på bakkede cykelstier der nok skal kunne mærkes i benene. Hellehøj tårner 89 meter over havet, og byder på en fantastisk udsigt over landskab og hav, når I når til toppen. Denne udsigt har inspireret mange kunstnere igennem tiden, og med god grund.
    Tag en lille afstikker forbi Kjul Strand og køl ned, inden I fortsætter mod Hirtshals og Nordsøen Oceanarium. Her kan I opleve Nordeuropas største akvarium med fisk fra Nordsøen. Hirtshals byder på mange gode spisesteder, som I passende kan afslutte dagen med.
    Læs mere om ruten her.
    Tilbage til Cykelruter I Danmark