Danhostel og FN´s Verdensmål

    Se hvordan Danhostel har Implementeret FN´s Verdensmål i vores strategi

     

    Vi skal passe på vores planet og på hinanden

    Danhostel er et fællesskab af mennesker, steder og historier. Vi er en medlemsbaseret forening og brancheorganisation for selvstændige vandrerhjem og overnatningssteder i Danmark og Grønland. Hvert Danhostel er selvstændigt ejet og drevet - med sin egen historie, sine egne rammer og sin lokale forankring.

    Forskelligheden er en del af vores styrke. Samtidig samles vi om fælles værdier og en fælles ambition om at skabe steder, hvor mennesker kan mødes på tværs af alder, baggrund og nationalitet.

    I Danhostel bruger vi udvalgte FN-verdensmål som inspiration og pejlemærker i arbejdet med blandt andet fællesskab, social ansvarlighed og ansvarlig brug af ressourcer.

    Fordi hvert Danhostel er forskelligt, vil de konkrete indsatser også variere fra sted til sted. På tværs af organisationen arbejder vi med at inspirere, dele viden og skabe rammer, der gør det lettere for det enkelte Danhostel at arbejde med relevante sociale, miljømæssige og økonomiske indsatser.

    Fælles er ønsket om at skabe trygge og inkluderende fællesskaber med plads til forskellighed og at give vores gæster mulighed for at komme tættere på de lokale steder, mennesker og historier.

    Samtidig sætter vi fokus på konkrete indsatser, der kan bidrage til en mere ansvarlig brug af ressourcer.







    Alle 17 verdensmål