Administrations- og økonomimedarbejder

12. Feb. 2018
Anette Brylov Hansen

Har du et skarpt øje inden for administration, økonomi og analyse og kan du have mange bolde i luften? Så er stillingen som administrations- og økonomimedarbejder måske noget for dig.

Lidt om virksomheden
Danhostel er hovedkontor for Danhostels i Danmark. Du bliver en del af et aktivt hovedkontor, der sørger for den overordnede administration af Danhostel kæden og markedsføring for medlemmerne. Danhostel er en frivillig forening og finansieres udelukkende af kædens hostels via medlemskontingenter og tilkøb af ydelser. Konkurrencen omkring hostelsegmentet er voksende så markedsføringen og opgaven med at skabe de rette tilbud til vores medlemmer er central, ligesom kvalitet, kreativitet og en konstruktiv tilgang er meget vigtigt. Hostels og vandrerhjem er i de sidste to år den overnatningsform, der har størst fremgang.

Opgaver og ansvar
Som administrations- og økonomiansvarlig, får du ansvar for Danhostel Danmarks Vandrerhjems administration af medlemmer, økonomi og administration. Herunder arbejdet med diverse analyser og opgørelser til direktion og bestyrelse, der skal danne grundlag for kædens udvikling. Opgaverne er i hovedtræk
 

  •     Medlems- og foreningsadministration
  •     Statistik og analyse
  •     Ledelses- og bestyrelsessupport
  •     Regnskab, økonomi og bogholderi
  •     Lønadministration

Faglighed

Det er et ubetinget krav, at du har erfaringer med de centrale opgaver listet ovenfor og gerne fra en stilling der minder om denne. Du er er i stand til at dokumentere en stærk talforståelse og er fagligt stærk indenfor økonomi og administration. Erfaring med og interesse for administration, regnskab og statistikker er en selvfølge. Du er stærk på IT og har generelt god forståelse for Office pakken, ligesom det forventes at du har kendskab til Navision regnskabssystem, og gerne E-conomic, som vi skifter til inden længe. Det er et krav, at du taler og skriver fejlfrit dansk.

Det forventes, at du har en teoretisk uddannelse der matcher stillingen. Evt. en bachelor- eller kandidatuddannelse med få års erfaring fra en lignende stilling. Alternativt en kortere uddannelse med flere års erfaring fra lignende stillinger.

Lidt om dig som person

Du skal kunne arbejde selvstændigt og hurtigt med en bred opgaveportefølje, således at du sikrer både fremdrift og en høj kvalitet i opgaveløsningen. Det er vigtigt at du proaktivt er i stand til at fange opgaver og generelt fremstår struktureret og systematisk i dit arbejde. I forhold til dine kolleger og kædens medlemmer kræver det at du er serviceorienteret og god til at kommunikere. Der er megen medlemskontakt og din evne til at skabe gode relationer i kæden er derfor afgørende.

Vi tilbyder

Et spændende, afvekslende og selvstændigt job sammen med kollegaer og medlemmer, samt gode muligheder for at drive og videreudvikle stillingen. Løn efter kvalifikationer

Der ønskes snarlig tiltrædelse, hvor der vil være overlevering med den nuværende administrations- og regnskabschef. Vi er beliggende på Frederiksberg og flytter i maj måned til nye lokaler hos HORESTA, Vordroffsvej 32, Frederiksberg, tæt ved offentlige transportmidler. Stillingen er på 37 timer.

Ansøgning via linket nedenfor senest den 2. marts 2018.

Kandidater, der går videre til anden samtale skal forvente at skulle gennemgå en personlighedstest, ligesom der skal kunne fremvises en tilfredsstillende straffeattest.

Har du yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte bestyrelsesformand Poul Kristian Mouritsen på tlf. 23397115 eller pkm@mindbiz.dk.

Såfremt du har spørgsmål vedr. stillingen, så kontakt venligst
Poul Kristian Mouritsen
pkm@mindbiz.dk
Tlf.: 23397115

Ansøgningsfrist:
2. marts 2018

SEND DIN ANSØGNING HER

 

Modtag Danhostel nyhedsbrev

Få konkurrencer, eksklusive tilbud, rejseinfo m.m.
Ny vært til Danhostel Esbjerg er fundet
| Line Juhl Kronow

Den 1. januar afløser Sally Due Sperling værtsparret Marianne og Børge Bull på Danhostel Esbjerg. Sally er allerede kendt af Danhostel, da hun lige pt. er vært på Danhostel Kolding. Marianne og Børge siger farvel efter 23 gode år som værter på Danhostel Esbjerg.

Følgende Danhostels holder åbent hele året 2019/2020
| Line Juhl Kronow

Vi har mange Danhostels, der holder åbent hele året, eller kun har lukket mellem jul og nytår. Her kan du se en liste over de Danhostels, hvor du også kan booke et ophold udenfor sæsonen og henover vinteren.