Danhostel Helsingør bliver bestyret af ikke mindre end en ægte lord

    Line Juhl Kronow

    Lord Nicolai af Glencoe Wood siger selv, at hans liv aldrig har været bedre. Du finder også en exceptionel alsidig Danhostel vært i Nicolai, der både er musikalsk, snakkesalig og utraditionel på den fede måde.

    Nicolai Stubtoft på 47 er vært på Danhostel Helsingør, der med sin succes høster priser fra ind-og udland. Især for værtens rolle som daglig leder, der ikke er bleg for at reparere en cykel eller tage fat med støvkluden, og som generelt spreder god stemning med højt humør og humoristiske indslag.

    Fint skal det være, eller?
    I det mondæne Grev Moltkes Palæ alias Danhostel Helsingør hænger et bevis på, at Nicolai Stubtoft har erhvervet sin adelige titel, og nu er jordbesidder på det skotske gods, Glencoe Wood. Skulle man tro, at manden var reserveret og snobbet, så tager man fejl. Den blåblodede titel er taget som en gimmick, og er med til at starte de sjove samtaler på stedet. Det er da også tit, at den underlige vært, der har et visitkort hvor der står ”Lord”, og som gerne tager imod jer i receptionen imens han spiller på forskellige instrumenter, er dét folk husker, når de taler om deres ophold på Danhostel Helsingør.

    Beliggenhed der er en konge værdig
    Nicolai har fra starten af valgt at gøre tingene på sin egen måde, og det har været en succes. Beliggenheden er helt perfekt med egen badestrand, smukt udsigt til Kronborg og byens fodboldstadion lige på den anden side af gaden.

    Hæder og priser
    Priser og diplomer pryder væggene i reception. Her er nyeste skud på stammen ”Årets humørbombe”, som Nicolai personligt fik af Danhostel Kæden i november 2018. Her finder man også en ”High Five” pris, som er givet til et særligt udvalgt hostel i Skandinavien. Stedet er også nomineret til en lokal socialpris i 2018, som uddeles af Helsingør Kommune. Det sker på baggrund af de mange succeshistorier, som stedet har med praktikanter, der ender med at få fast arbejde og en bedre tilværelse bagefter.

    Danhostel Helsingør huser både feriegæster, lejrskoler, sportsgrupper, kursusgæster og alle andre, der kunne tænke sig at lægge vejen forbi. Og hvis du bare kommer forbi, så skal du næsten kigge ind og opleve Lord Nicolaj.

    Du kan læse meget mere om Danhostel Helsingør her.

     

    Du skal acceptere marketing cookies for at se og tilføje kommentarer.

    Modtag Danhostel nyhedsbrev

    Få konkurrencer, eksklusive tilbud, rejseinfo m.m.
    Nyt Danhostel åbner i Aalborg
    Cecilie Karlsson

    Velkommen til Danhostel Aalborg, som kan bookes allerede nu

    Årets Vært 2023 John Haurits
    Anette Brylov Hansen

    På Danhostels netop afholdte landsmøde i København, blev John Haurits fra Danhostel Svendborg således kåret som årets vært. Det blev han bl.a. for at give sine gæster mulighed for motion, hygge og andet socialt hvad enten det gælder en lejrskole et familietræf eller et hold kursister.