Inspiration til oplevelser og aktiviteter. Vinterferien i Danmark er oplagt til oplevelser i et roligere tempo. Naturen står skarpt, byerne har mere plads, og mange museer, attraktioner og destinationer byder på særlige vinterferieprogrammer i uge 6, 7 og 8. Mange Danhostels ligger tæt på naturskønne områder, oplevelser og attraktioner i hele Danmark.
Fantastiske oplevelser for alle i Afrika
Top Sportshostels
Træn, spis og sov ét sted
Danhostel Top Sport er en række Danhostels, der er gået sammen om at tilbyde fodbold-, badminton-, håndboldspillere, svømmere og andre idrætsudøvere de allerbedste rammer. Hos Danhostel Top Sport er træningsfaciliteter og god kost i højsædet.
Hos Danhostel Top Sport tilbyder vi en totalløsning, så det eneste dig og din klub skal tænke på er datoen. Resten ordner vi. Lige fra måltider, træningstider, kampe og sociale aktiviteter - selvfølgelig i samarbejde med jer og jeres ønsker.
Over hele Danmark
Der findes Danhostels over hele landet, fjorten steder har specialiseret sig i træningsophold og kan derfor kalde sig Danhostel Top Sport, hvor idrætscentret og Danhostel er bygget sammen for tilbyde sportsudøverne den allerbedste oplevelse.
Danhostel Top Sport tilpasser træningsopholdet til netop din klub, jeres niveau og ønsker. Skal opholdet have 100 procent fokus på træning og sund kost eller er I mere til træning kombineret med socialt samvær?
En kontakt til det hele
Det eneste du skal gøre er at kontakte det Danhostel Top Sport, hvor I ønsker at afholde jeres træningsophold, derfra klarer vi resten.
Ønsker dig og vennerne en aktiv weekend på Danhostel Top Sport, kan vi selvfølgelig også hjælpe med det.
For mange er Afrika ikke en feriedestination, men Ghana i Vestafrika er en dejlig undtagelse.
For mange er Afrika ikke en feriedestination, men Ghana i Vestafrika er en dejlig undtagelse. Med brede sandstrande, tropisk klima, grønne bjerge, savanne og en rig historie er landet et oplagt rejsemål for de eventyrlystne med smag for sol og sommer.
Rejsen i Ghana starter i hovedstaden Accra, hvor hoteller, restauranter, butikker og gadesælgere kæmper om pladsen. Desuden bør man se Independence Spuare og Nationalmuseet, hvor man kan lære om landets kultur og historie.
I Accra findes Pink Hostel, som med en central beliggenhed, gode og rene værelser er en god start på rejsen i Ghana. På hostellet er der restaurant, internetcafe og receptionen kan hjælpe dig med arrangere aktiviteter i Accra – og resten af Ghana. Pink Hostel har desuden et samarbejde med en lokal organisation, der arbejder med gadebørn, og hvis du ønsker det, kan du være frivillig hos dem og på den måde få indsigt i, hvordan livet er for mange ghanesere.
Ghana er fyldt med gode oplevelser, her har vi valgt tre af de bedste.
Cape Coast og Elmina
Atlanterhavsbyer med historiske forter og skønne stande tæt på. Her kan man med fordel kombinere kultur og historie på de historiske slaveforter med afslapning på stranden og en kold drink.
Volta-regionen
Volta Lake er verdens største kunstige sø og regionen øst for søen er fyldt med smukke træbeklædte bjerge, vandfald og en kølig brise.
Mole Nationalpark
Afrika er for mange lig med vilde dyr og lerhytter, hvis man vil have den oplevelse, er Mole Nationalpark i den nordlige del af landet et oplagt valg. Her kan man kan se blandt andet elefanter, aber og antiloper. Og i landsbyen Larabanga tæt på parken kan man opleve traditionelt afrikansk landsbyliv.
Læs mere på www.touringghana.com og Pink Hostels hjemmeside, www.pinkhostel.com.gh, hvor du også kan booke overnatning online.
Pink Hostel i Accra er i færd med at blive optaget i Hostelling International, og kan derfor i fremtiden bookes her
Ophold tæt på naturen, ruter og aktive oplevelser
Drømmer I om naturoplevelser i Danmark, hvor I kan være ude, bevæge jer og opleve landskabet i jeres eget tempo, er Danhostel et oplagt udgangspunkt. Danhostels overnatningssteder ligger tæt på nogle af Danmarks smukkeste naturområder og populære ruter – perfekt til både aktive ferier, korte ophold og længere ture i naturen.