Flere Danhostels vælger den grønne linje og tænker på miljøet.

    Line Juhl Kronow

    I sidste uge kunne vi fortælle om Danhostel Copenhagen Amager der som bl.a. energipartner hos Dong værner om miljøet og passer på den natur der omgiver dem. Det er en generel tendens hos flere af vores Danhostels. Endnu et godt eksempel er Danhostel Frederikshavn City.

    Gennem et enestående samarbejde med Erhvervshus Nord, Mariendal Electrics og BDO har Danhostel Frederikshavn City sat fokus på energioptimering, til gavn for både gæster, lokalområdet og driftsresultatet. ”Vi ser os selv som en lokalambassadør, der gerne vil gøre en forskel – for vores gæster, men også for miljøet. Vi elsker vores lokalområde og derfor, vil vi også værne om det.” udtaler Danhostel Frederikshavn Citys populære vært, Ole Hust, der også engagerer sig for lokalområdet gennem sit virke som bestyrelsesmedlem for Turisthus Nord, Toppen af Danmark og Frederikshavns Erhvervsforening. Og det var netop gennem sit virke som ambassadør for lokalområdet, at inspirationen til energioptimeringen opstod. ”Det giver en god fornemmelse, at vi ikke længere er en energisluger, men kan bakke op omkring Frederikshavns vigtige Energivision for 2030 ” udtaler Ole Hust.


    Her er nogle af de tiltag, Danhostel Frederikshavn City har gennemført for, at værne om miljøet:

    Sparer på strømmen – men ikke på gæstekomforten
    Gennem brugen af en luft/luft varmepumpe til opvarmning af fællesarealer, en luft/vand varmepumpe til opvarmning af brugsvand, samt udskiftning til LED lyskilder, har man reduceret elforbruget drastisk til gavn for miljøet og samtidig højnet gæstekomforten.

    Sparer på vandet
    Gennem brugen af gode spare brusere, 2-skylstoiletter og spare dyser på samtlige armaturer, har man reduceret vandforbruget betydeligt.

    Spreder positiv energi
    For de elsker deres arbejde. Hos Danhostel Frederikshavn City vil du og din familie, opleve en afslappet, hyggelig og hjemlig stemning – og det varmer!

     


    Gæstekomforten er i fokus
    Det er ikke uden grund at Danhostel Frederikshavn City i 2014 modtog prisen som Årets Vært af Danhostel foreningen. Gæstetilfredsheden spiller nemlig en stor rolle for Ole Hust. ”Hos Danhostel møder vi vores gæster med en afslappet, hyggelig og hjemlig stemning. Derfor spiller gæstekomforten også en stor rolle i den valgte løsning” udtaler Ole Hust.

    Læs mere om Danhostel Frederikshavn City og book her

    Du skal acceptere marketing cookies for at se og tilføje kommentarer.

    Modtag Danhostel nyhedsbrev

    Få konkurrencer, eksklusive tilbud, rejseinfo m.m.
    Nyt Danhostel åbner i Aalborg
    Cecilie Karlsson

    Velkommen til Danhostel Aalborg, som kan bookes allerede nu

    Årets Vært 2023 John Haurits
    Anette Brylov Hansen

    På Danhostels netop afholdte landsmøde i København, blev John Haurits fra Danhostel Svendborg således kåret som årets vært. Det blev han bl.a. for at give sine gæster mulighed for motion, hygge og andet socialt hvad enten det gælder en lejrskole et familietræf eller et hold kursister.