Flot besøg på Danhostels stand

11. Feb. 2015
journalist Aage Krogsdam

Danhostel har gode messetilbud til børnefamilierne

Ferie for alle i Herning er den største feriemesse nogensinde og den største i Skandinavien med over 1000 udstillere. Og blandt de mange udstillere er Danhostel, som er med i Herning for første gang. Og organisationens stand er meget synlig placeret i den store hal C – Danmarkshallen med mange hundrede tilbud om oplevelser af enhver art samt overnatninger m.v..

- Vi har haft et meget flot antal besøgende den første dag her i Herning, fortæller Danhostels marketingchef Anette Brylov, og fortsætter: Vi er her for at synliggøre Danhostels 83 overnatningssteder og slå et slag for de mange overnatnings muligheder for børnefamilier, som Danhostel kæden tilbyder overalt i landet. Vores målgruppe på messen er primært børnefamilierne, som vi tilbyder at kunne overnatte på store venlige familieværelser, til ”familievenlige” priser. De senere år har interessen for at benytte et af vores Danhotels steget betydeligt, og det viser interessen her på messen også. Standarden på de mange Danhostels er blevet betydelig forbedret de senere år og mange har en standart, der matcher en lang række hoteller. Derfor mener vi, at vi kan konkurrere og samtidig ligger vi i den billige pris ende, siger Anette Brylov.

På Danhostels stand lanceres i denne weekend Danhostels nye rabatkort, Danhostel Familiekort. Normalprisen er kr. 150 for et sådan rabatkort, men under messen er det et tilbud, som fås gratis.

Danhostel familiekort giver 10 % rabat på overnatninger og rabatter til en lang række attraktioner.

Med på messen har Danhostel også et supertilbud, 2 overnatninger for op til 5 personer inklusiv morgenmad og sengelinned for kun 995 kr.

Den store rejseudstilling ”Ferie for alle” omfatter 12 haller og her dækker camping alene 5 haller, mens temaet i andre haller blandt andet er golf, camping, friluftsaktiviteter samt ikke mindst de store tilbud om rejser kloden rundt og så ikke at forglemme Danmarks hal.

I Danmarks hal finder man nemt Danhostels stand på standplads C2600, når man kommer nord fra, ligger den til venstre langs en ydervæg og er meget synlig.

 Der er åbent i dag lørdag indtil kl. 18 og i morgen søndag fra kl. 10.00 til 17.00

Der ventes omkring 65.000 besøgende alle tre dage til feriemessen 

- Vi håber naturligvis at succesen med rigtige mange besøgende på vores stand fredag vil forsætte i dag og i morgen,  slutter marketingchef Anette Brylov, Danhostel.

Modtag Danhostel nyhedsbrev

Få konkurrencer, eksklusive tilbud, rejseinfo m.m.
Lenes drøm om et vandrerhjem gik i opfyldelse – Nu er hun vært på femte år
| Line Juhl Kronow

Det er fem år siden, at Lene Hviid ved et tilfælde pludseligt blev ejer af et Danhostel. Lene drømte om at drive et lille bed and breakfast, men det blev til noget lidt større, da hun blev ejer af Danhostel Viborg.

Populært værtspar på Danhostel Esbjerg takker af
| Line Juhl Kronow

Efter 23 gode år som værtspar på Danhostel Esbjerg takker Marianne og Børge Bull af ved årsskiftet, og overlader Danhostel Esbjerg til nye værter. Hvem det bliver, vides ikke endnu, men Esbjerg Kommune er i fuld gang med processen.