På opdagelse med familien

En familievenlig cykeltur forbi spændende museer for alle aldre og skønne landsbyer
Tag på en familievenlig cykeltur, der bringer jer forbi spændende museer med udstillinger for alle aldre, skønne idylliske landsbyer og små rolige veje. Møn byder på skønne oplevelser i naturen, historiske middelalderporte og Stege Bugt med Dronning Alexandrines Bro og øerne Lindholm, Tyreholm og Nyord. Nyd en is med sand mellem tæerne på stranden i Ulvshale og gå på opdagelse i de mange smukke naturområder, området byder på. Ulvshale Skov tilbyder spændende skovoplevelser for både store og små – besøg bl.a. Naturventer Ulvshalegård hvor I kan opleve historien på sansestien.


Turen tager jer også til Nyord Landsby hvor I kan besøge Danmarks mindste museum og opleve byens idylliske huse, gamle gårde, ottekantede kirke og spændende små forretninger og caféer. Der er naturligvis også rig mulighed for at parkere cyklen og spise sin frokost i det fri, hvis man har med hjemmefra.


Læs meget mere om ruten her.


Tilbage til Cykelruter I Danmark