Alle interesserede kan se bag kulisserne på det nye stadion i Haderslev

    02. Mar. 2015
    Line Juhl

    Åbent hus før hjemmekamp i superligaen mod Silkeborg

    Alle borgere med videre får nu mulighed for at kikke ind bag kulisserne på Sydbank Park i Haderslev.

    Det nybyggede stadion er klar til forårssæsonen i Superligaen, og interessenterne bag byggeriet slår dørene op for alle lørdag den 14. marts i forbindelse med hjemmekampen mellem SønderjyskE og Silkeborg.

    Der er åbent hus fra klokken 13,00 til 15,00 og de der kikker indenfor, kan deltage i en konkurrence om billetter til superligakampen, der begynder kl. 17,00. I alt 350 billetter er sat på højkant af SønderjyskE.

    Det sønderjyske fodboldfolk og andre interesserede kan se de nye flotte faciliteter. Der bliver mulighed for at se hele byggeriet, altså også de nye skybokse, det nye SPORTEL, de nye boliger til Haderslev Idrætsakademi, den nye Fuglsanglounge, den nye boldgade og HFK’s klublokaler.

    Ideen med det åbne hus er i en festlig ramme at fremvise hvad interessenterne: Haderslev Boligselskab, Haderslev kommune, sponsorer, SønderjyskE, HFK-Tribune, Haderslev Fodboldklub og Danhostel Haderslev i fællesskab har skabt.

    Sportel Haderslev

    Flere pressemeddelelser

    Anette Brylov
    Danhostel har siden 2019 arbejdet aktivt med FN’s Verdensmål og haft særligt fokus på de mål, som omhandler social lighed og social ansvarlighed.
    Anette Brylov
    Ny direktør vil styrke Danhostel medlemmernes betingelser og have fokus på strategiske alliancer
    Anette Brylov
    Danhostel, brancheorganisationen for de danske vandrerhjem, uddeler hvert år værtskabsprisen til årets bedste vært. På Danhostels landsmøde i Skanderborg blev Jeanette Birkedal således kåret som…