DANHOSTEL flytter ind hos HORESTA

    30. Jan. 2018
    Henrik Messmer, HORESTA

    Vandrerhjemmenes organisation, DANHOSTEL, flytter den 1. maj flytter ind i HORESTAs domicil på Frederiksberg. DANHOSTEL organiserer 69 hostels, mens HORESTA er erhvervsorganisation for knapt 2.000 primært hoteller, restauranter, attraktioner, kantine- og rengøringsvirksomheder.

    Ole Andersen, direktør i DANHOSTEL, siger:
    ”Vi glæder os til at flytte ind i egne lokaler hos HORESTA. Samarbejde og synergi er grundlæggende for begge vores organisationer. Derfor er det et rigtig godt match. Vi arbejder i forvejen tæt sammen med HORESTA på en lang række områder og vil med fælles adresse kunne udvikle det. Vi opnår også en masse synergi ved at kunne dele fælles kompetencer, faciliteter og ydelser. Og frem for alt, så er det vigtigt for en mindre organisation som vores, at vi bliver en del af et større miljø, hvor vi fagligt og socialt kan udvikle os sammen med vores nye samboere.”

    HORESTAs adm. direktør, Katia K. Østergaard, ser frem til at byde DANHOSTEL velkommen:
    ”Med samling af Danmarks Rejsebureau Forening, sekretariaterne for Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark, DAB, Danske Sommerhusudlejere, Bocuse d’Or, NICE, Green Key og nu altså også Danhostel, ser vi det som endnu et positivt skridt på vejen mod samling af dansk turisme i Turismens Hus. Vi glæder os således meget til, at vi bliver endnu flere kolleger, som under samme tag i HORESTA arbejder i fælles retning for at fremme virksomhedernes interesser inden for turisme og oplevelsesindustrien.”

    Når DANHOSTEL er flyttet ind, vil HORESTAs domicil i alt rumme godt 50 medarbejdere.

    Yderligere oplysninger

    Ole Andersen
    Direktør
    DANHOSTEL
    Tlf. 21 79 64 00
    E-mail: ole@danhostel.dk

    Henrik Messmer
    Kommunikationschef
    HORESTA
    Tlf. 40 98 41 86
    E-mail: messmer@horesta.dk

    Flere pressemeddelelser

    Anette Brylov
    Danhostel, brancheorganisationen for de danske vandrerhjem, uddeler hvert år værtskabsprisen til årets bedste vært. På Danhostels landsmøde i Skanderborg blev Jeanette Birkedal således kåret som…
    Anette Brylov
    Københavns Kommune har valgt at opsige Danhostel i bygningerne på Bellahøj, som vandrehjemskæden har drevet for kommunen siden 1955.
    Anette Price
    Konkurrencen var målrettet klassetrinene 4.-9. klasse på alle folke- og privatskoler i landet. De heldige vindere kunne vinde et lejrskoleophold på et valgfrit Danhostel til en værdi af kr. 20.000