Danhostel Haderslev anmeldelser
Vi fra Red Barnet Allerød Lokalforening afholdte vores årlige sommerlejr på Danhostel Haderslev fra d. 9. til d. 13. juli 2026. Vi er overbeviste om, at vi ikke kunne have fundet et bedre sted at være end lige her. Indehaverne, Flemming og Henrik, er rare, imødekommende, løsningsorienterede, og har hjerterne 110% med i alt, hvad de laver.
Kommunikationen op til, under og efter lejren har været rigtig god. Både frivilliggruppen og de 16 deltagende børnefamilier har virkelig nydt deres ophold - især på grund af de gode faciliteter, renligheden og ikke mindst de store grønne områder, hvor børnene virkelig kunne boltre sig.
Selv da der opstod misforståelser og udfordringer bevarede Henrik og Flemming deres løsningsorienterede og rolige gåpåmod.
Vi kan på det varmeste anbefale større grupper at besøge Danhostel Haderslev, og vi håber at kunne vende tilbage på familielejr i fremtiden.
- Frederik Walther Løth Christensen, Lejrleder, Red Barnet Allerød