Danhostel støtter bæredygtig ung mode

    John de Summer-Brason

    Fashion

    Man tror det ikke. Men der opstår faktisk mange problemer, når tøj skal fremstilles og farves.

    Danhostel Copenhagen Amager har netop haft besøg af designstuderende fra hele verden. Anledningen var den store modemesse om miljø og bæredygtighed under protektion af kronprinsesse Mary i Operaen. Og taknemmeligheden over at Danhostel havde sponseret var til at tage at føle på.

    "Det er vigtigt at sikre sig fremtiden," siger Vida Ipektchi fra kunsthøjskolen Esmod i Berlin. "I denne sammenhæng er det fortræffeligt, at vi unge kan komme til orde, og ikke kun de der allerede er etableret i modeverdenen. Det er en stor ting at komme til København og møde andre unge fra hele Europa. Finde ud af at man ikke er alene med sine synspunkter, og frem for alt få kontakter vi senere kan netværke med."

    Fashion

    Alle de store er med

    "Det er fantastisk at møde de store," tilføjer Daniella Franceschini ivrigt, også fra Esmod. "Gucci er her, H&M er her, men også et nyt navn som Bruno Pieters, der med sit Honest Buy er et forbillede for os. Pieters er så ærlig omkring produktionsprocessen, at han fortæller forbrugerne alt, fra stoffernes sammensætning til priskalkulationen."

    At de unge kan komme til at spille en rolle i den globale tøjproduktion finder jeg ud af, da jeg møder Sharif Arifuzzaman på parkeringspladsen, hvor der er udsigt til Ørestaden (her i blandt et par vindmøller): "Jeg kommer fra University of Hertfordshire i England. Min familie er dybt involveret i tøjproduktion. Far har 13-14 tekstilfabrikker med 41.000 ansatte i Bangla Desh, så det er nærmest et must at være her."

    Man kan se på Lasse Uldahl Borch fra Danhostel Copenhagen Amager at han har det godt med arrangementet: "Vi er utroligt stolte af at være med til at sætte København på verdenskortet, når det gælder miljø og bæredygtighed. Ved at lægge hus til de unge talenter kommer Danhostel også helt i front. Vi sætter os på forkant af udviklingen og det går samtidig rigtig godt i spænd med vores egen miljøpolitik, som netop fokuserer på, at mindske brugen af kemikalier og nedbringe CO2-udslippet. Mange ser os som det billige alternativ, men vi er jo meget mere end det."

    Fashion

    Danish Design

    Vi følger de mange studerende til Operaen, hvor der venter et udstyrsstykke af oplægsholdere. Spændende fra Nicolai Hübbe og Connie Nielsen, hentet til fra Hollywood, som konferencier. Kronprinsesse Mary holder en overraskende lang og detaljeret tale om klodens tilstand og nødvendigheden af at gøre moden miljømæssigt bæredygtig. Man mærker på de unge designere, at de tager de storladne omgivelser til sig. Henning Larsens bygning, Olafur Eliassons glitrende lysekroner. Flere af dem har sommerfugle i maven fordi de i Operaen skal helt frem på scenen for at præstere deres arbejde som slags "elevatortale".

    Fashion

    Jeg spørger dem, hvordan unge designere har det med Danhostel, nu hvor de både har set Ørestaden med Bella Sky Hotel rage op og så Operaen:

    Daniella Franceschini tøver en kende inden hun svarer: "Dejligt sted, og dejligt rent.

    Vida Ipektchi fortsætter: "Alt er velorganiseret. Jeg er ret imponeret. Selv om vi fra Tyskland er vant til at alt er gennemorganiseret, er det endnu mere gennemført her! Danhostellet er gennemført funktionalistisk. Det lader til at være en meget dansk ting. Ingen irriterende detaljer. Den roterende osteskærer på vandrerhjemmets morgenbuffet er det bedste eksempel på dansk design, hvor brugsværdi og design går op i en højere enhed. Osteskæreren er symbolet på et hostel som er meget rent og logisk i strukturen. Og så er folk flinke!"

    Besøg Danhostel Copenhagen Amager her

    Du skal acceptere marketing cookies for at se og tilføje kommentarer.

    Modtag Danhostel nyhedsbrev

    Få konkurrencer, eksklusive tilbud, rejseinfo m.m.
    Nyt Danhostel åbner i Aalborg
    Cecilie Karlsson

    Velkommen til Danhostel Aalborg, som kan bookes allerede nu

    Årets Vært 2023 John Haurits
    Anette Brylov Hansen

    På Danhostels netop afholdte landsmøde i København, blev John Haurits fra Danhostel Svendborg således kåret som årets vært. Det blev han bl.a. for at give sine gæster mulighed for motion, hygge og andet socialt hvad enten det gælder en lejrskole et familietræf eller et hold kursister.