Gavekort

    Du kan nu købe et Danhostel-gavekort online og glæde dine venner eller familie med et dejligt Danhostel-ophold

    Klik her for at købe gavekort i Danhostels online-shop

    Anvendelse
    Gavekortet er et ihændehaverbevis – dvs. det udstedes uden navn, og kan benyttes af den person, der er i besiddelse af det. Gavekortet kan bruges som betalingsmiddel på alle Danhostels vandrerhjem i Danmark – se www.danhostel.dk.

    Et gavekort kan udstedes på det beløb, du ønsker - dog minimum 200 kr. Med et gavekort på 600 kr. kan man typisk købe en overnatning for 2-4 personer.

    Gavekortindehaveren kan frit vælge mellem alle vore Danhostels, og gavekortet kan benyttes til køb af overnatning, forplejning, leje af sengelinned og håndklæder m.m.

    Vi anbefaler, at du altid booker dit ophold forud pr. telefon eller e-mail. Gavekortet skal afleveres ved ankomsten til vandrerhjemmet, og der afregnes den pris, der er aftalt med vandrerhjemmet. OBS: Gavekortet kan ikke benyttes ved online booking af din overnatning.

    Er værdien af gavekortet større end prisen på det købte, påfører det pågældende vandrerhjem det anvendte beløb på gavekortets bagside. Herefter kan gavekortets restbeløb anvendes på et andet Danhostel-vandrerhjem.

    Er værdien af gavekortet mindre end prisen på det købte, betales forskellen direkte til vandrerhjemmet.

    Gavekort er gyldige tre år fra udstedelsesdatoen.

    Gavekort kan ikke ombyttes til kontanter.

    Vi anbefaler, at du her på hjemmesiden holder dig opdateret med hvilke vandrerhjem, der er medlem af Danhostel. 

    Levering
    Vi sender det købte gavekort til dig med PostNord på den adresse, der angives ved bestillingen.

    Bortkomst
    Bortkomne gavekort erstattes ikke.

    Modtagelse
    Ved modtagelse af din bestilling er det vigtigt, du kontrollerer, at det modtagne gavekort stemmer overens med det bestilte.

    Fortrydelse
    Du har mulighed for at fortryde dit køb inden 14 dage efter, du fysisk har modtaget din vare. Du skal blot inden fristens udløb have sendt varen retur. Varen skal fremstå i samme stand og mængde som ved modtagelsen.