Gæsterne har jo også historier med

22. Nov. 2011

Her er Danmarks mindste Danhostel

Med udsigt til Vesterhavet og Fjaltring Kirke holder det lille Danhostel bestyrelse møde i fælleslokalet. Her får de afklaret alle de praktiske ting og drøftet både vandrerhjemmets og landsbyens fremtid. Rengøringshjælpen er den eneste lønnede arbejdskraft - værtskabet skiftes de ca. 20 aktive frivillige til at påtage sig. 

Fjaltring, der ligger helt ude ved havet mellem Ringkøbing og Lemvig, huser en skæg blanding af fiskere, bønder, kunstnere og kreative hoveder, og adskillige år før nogen opfandt ordet "Udkantsdanmark", begyndte man her at overveje landsbyens fremtid.

Fjaltring

Foto: Formand Anders Bune viser Fjaltrings bedste badestrand, som ligger umiddelbart neden for vandrerhjemmet.

- Vi ville gerne vise andre, hvor herligt et sted Fjaltring er, så vi startede en sommerhøjskole. Tanken var at uddanne "ambassadører", der kunne gå ud i landet og fortælle om de store natur- og kulturoplevelser, man finder her på egnen. Det fortæller Danhostel Fjaltrings formand, Anders Bune.

Fjaltring

Foto:Der er plads og tid til et slag kort i de bløde møbler i opholdsstuen 

Sat i gang i medvind

Efter hånden som sommerhøjskolen voksede og udviklede sig, opstod ønsket om et gæstehus, hvor man kunne indkvartere de, der ikke var tilfreds med en sovepose i et klasseværelse. Så ved hjælp af overskuddet fra landsbyens fælles vindmøller byggede man i år 2000 de første 6 værelser med fælles bad, køkken og samlingsrum. Kort tid efter blev gæstehuset til Fjaltring Vandrehjem, så man også kunne byde turister og gæster indenfor i mere end en højskoleuge om året.

Allerede to år senere var både økonomien og belægningen så god, at man kunne bygge yderligere 5 værelser og flere fællesfaciliteter.

Fælles ansvarlighed og masser af udvikling

Fjaltring"Vask 20 kr. Pengene bedes lagt i pengekassen på væggen." Sådan står der på skiltet på vaskemaskinen, og den holdning er symbol på stemningen på Danhostel Fjaltring.

- Vi driver vandrerhjemmet med frivillig arbejdskraft. Det giver en god og ansvarlig stemning, som automatisk overføres til gæsterne, fortæller Anders Bune.

- Det er en fornøjelse at have vagt på vandrerhjemmet. Vi møder jo spændende mennesker, som vi kan hjælpe med at finde de bedste natur- og kulturtilbud i nærheden. I morges rejste et ældre ægtepar fra Skagen, som havde deres cykler med bag på bilen. Konens far havde været tilknyttet kirken, så vi hjalp selvfølgelig med at få låst op, så de kunne komme ind og få den oplevelse med. Sådan fortæller NN, som har været med i bestyrelsen helt fra start og ikke kunne drømme om at trække sig.

Gæsterne har jo så mange spændende historier med sig, uanset om det er familier, der lejer hele huset til fætter-kusine-kom-sammen, eller om det er folk på ferie, der lige skal have en mundfuld frisk luft og afstresning.

 

 Foto tekst:
Skiltet på vaskemaskinen er en ægte vestjysk tillidserklæring til gæsterne.

Købmanden er sikret

Vandrehjemmet har ingen kiosk, så man er afhængig af at den lille landsbykøbmand ved siden af kan overleve den barske samfundsudvikling. Derfor besluttede bestyrelsen i 2009 at købe købmandsforretningen, renovere den og forpagte den ud. Når den nuværende købmand så er klar til generationsskifte, har man råd til at lade værtskabet for vandrerhjemmet indgå som én af de opgaver, den ny købmand skal løse og tjene en del af sin løn på.

På den måde sikrer de skæve og kreative vestjyder sig at deres landsby fortsat har både vandrerhjem og købmandsforretning mange år ud i fremtiden.

SommerFjaltring

Fjaltring

Foto: Fjaltring om sommeren

Netop her er kysten anderledes end på den øvrige Vestkyst, fordi der her er frodigt landbrugsland helt ud til kystskrænten, men der er også strækninger med sandklitter i gåafstand fra vandrerhjemmet. Landskabet er præget af Vesterhav og vestenvind og er fantastisk at holde sommerferie i! 

Book dit ophold på Danhostel Fjaltring

Fjaltring Vandrerhjem har 42 senge i 11 værelser.

Huset lejes ofte ud til "små fester" med 30-40 gæster og bruges som gæstehus ved "ordentlige fester" i forsamlingshuset med 150 eller flere gæster.

Flere kommuner og kursusarrangører har opdaget fordelen ved at leje hele huset, så man har lokaler til både undervisning, møder, hygge og overnatning.

Modtag Danhostel nyhedsbrev

Få konkurrencer, eksklusive tilbud, rejseinfo m.m.
Lenes drøm om et vandrerhjem gik i opfyldelse – Nu er hun vært på femte år
| Line Juhl Kronow

Det er fem år siden, at Lene Hviid ved et tilfælde pludseligt blev ejer af et Danhostel. Lene drømte om at drive et lille bed and breakfast, men det blev til noget lidt større, da hun blev ejer af Danhostel Viborg.

Populært værtspar på Danhostel Esbjerg takker af
| Line Juhl Kronow

Efter 23 gode år som værtspar på Danhostel Esbjerg takker Marianne og Børge Bull af ved årsskiftet, og overlader Danhostel Esbjerg til nye værter. Hvem det bliver, vides ikke endnu, men Esbjerg Kommune er i fuld gang med processen.