Populær realityserie filmer på Danhostel Haderslev

    Kåre Welinder

    Kanal 5-programmet ”Bypige søger Bonderøve” bliver over de næste seks dage optaget i Sønderjylland med base på Danhostel Haderslev.

     To sønderjyske bondedrenge skal forsøge at finde kærligheden, når 14 bypiger rejser til Sønderjylland for at date sig frem til den eneste ene.

     Det er den simple, men sjove tanke bag reality-serien ”Bypige søger Bondedreng” på Kanal 5, og optagelserne til den populære serie begynder torsdag 30. maj på forskellige locations i Sønderjylland.

     Et filmhold på syv personer fra produktionsselskabet Gong samt de 14 bypiger skal under optagelserne bo på Danhostel Haderslev, ligesom enkelte af dating-seancerne fra ”Bypige søger Bonderøve” også vil foregå her.

     ”At have sådanne optagelser til at foregå her, det har vi aldrig prøvet før. Men det bliver skægt,” siger vært på Danhostel Haderslev, Peter Jørgensen, der godt kan se, at det er rigtige bypiger, der er ankommet til Haderslev.

     ”Det er rigtige bytøser, der er kommet, og de har allerede spurgt, om der er edderkopper på værelserne,” griner Peter Jørgensen, der tror de 14 piger har godt at et ophold i Sønderjylland.

    Se mere om Danhostel Haderslev her

     Lørdag optages der scener til reality-serien ved Gram Slot, mens der tirsdag er afslutningsseance på Danhostel Haderslev. Begge steder er interesserede velkomne til at kigge med.

     Denne sæson af ”Bypige søger Bonderøve” sendes, om alt går planmæssigt, i efteråret 2013 på Kanal 5.

    Du skal acceptere marketing cookies for at se og tilføje kommentarer.

    Modtag Danhostel nyhedsbrev

    Få konkurrencer, eksklusive tilbud, rejseinfo m.m.
    Vinterferie i Danmark
    Andreas Mielow Haastrup

    Inspiration til oplevelser og aktiviteter. Vinterferien i Danmark er oplagt til oplevelser i et roligere tempo. Naturen står skarpt, byerne har mere plads, og mange museer, attraktioner og destinationer byder på særlige vinterferieprogrammer i uge 6, 7 og 8. Mange Danhostels ligger tæt på naturskønne områder, oplevelser og attraktioner i hele Danmark.

    Naturoplevelser i Danmark med Danhostel
    Andreas Mielow Haastrup

    Ophold tæt på naturen, ruter og aktive oplevelser
    Drømmer I om naturoplevelser i Danmark, hvor I kan være ude, bevæge jer og opleve landskabet i jeres eget tempo, er Danhostel et oplagt udgangspunkt. Danhostels overnatningssteder ligger tæt på nogle af Danmarks smukkeste naturområder og populære ruter – perfekt til både aktive ferier, korte ophold og længere ture i naturen.