Værtspar på Danhostel Herning vinder Danhostels værtskabspris 2019

    Anette Price

    Danmarks frivillige forening af hostels, Danhostel, som pt. tegner 63 medlemmer i Danmark, afholdt den 2. november landsmøde og blandt en række priser uddelte man traditionen tro også årets værtskabspris. I år gik den prestigefyldte pris til Annette og Henrik Kjeldsen, værtsparret på Danhostel Herning.

    I begrundelsen for at prisen gik til netop værtsparret på Danhostel Herning lød det, at stedet ligger i den absolutte top af skalaen på områderne:  personale, service og forplejning, som er nogle af de parametre, man måler kandidaterne på. Prisen blev overrakt af blandt andre foreningens bestyrelsesformand Poul Kristian Mouritsen.

    Gæsteservice, medarbejdere og klimaet står højt på agendaen hos værtspar
    Det er et par erfarne vandrerhjemsværter, som i weekenden modtog årets værtskabspris. Parret startede tilbage i 1997 som værter på Danhostel Hobro, og siden 2012 har de stået i spidsen for Danhostel Herning. Parret brænder for at drive vandrerhjem og har fortsat masser af ideer til, hvordan, de kan drive og udvikle stedet i fremtiden. Lige nu er de to værter meget engageret i arbejdet med FN’s Verdensmål, som Danhostel kæden tidligere på året, gik aktivt ind i. Vært Henrik Kjeldsen fortæller:

    - Det var med meget stor glæde og stolthed, at Annette og jeg modtog den flotte pris på Landsmødet i weekenden. Vi blev utroligt overraskede og rørte over, at netop vi skulle have prisen i år. Vi har mange år på bagen i hostelbranchen og synes jo, at vi i det daglige driver vandrerhjemmet på bedste vis sammen med vores dygtige medarbejdere, men at både vores gæster og ledelsen i Danhostel værdsætter vores arbejde, er jo den bedste anerkendelse, man kan få.

    - Som vi med glæde har kunnet konstatere, så er vi kommet godt i mål med vores daglige arbejde med at yde vores gæster den bedst mulige service og at sikre, at vores medarbejder trives i deres arbejde. Begge områder er af stor betydning for os og vi er allerede nået langt, hvilket prisen er med til at understrege. Vi synes, at vi nu har overskud til at rette fokus mod større mål og vi har derfor engageret os aktivt i arbejdet med FN’s Verdensmål. Vi er i gang med mange forskellige tiltag, som skal være med til, at Danhostel Herning hjælper til med at opfylde verdensmålene. Vi har bl.a. skiftet meget af vores belysning ud til LED belysning og har fjernet alle plastflasker på mødebordene i konferencen. Vi har derudover en drøm om at kunne være med til at arbejde på, at hele området herude på sigt kunne blive drevet på solcelle energi. Men det vigtigste er konstant at have fokus på de små ting, som vi i dagligdagen kan implementere i driften til gavn for både vores gæster, medarbejdere og for miljøet, slutter Henrik Kjeldsen.

    Danhostel Herning drives professionelt og med god stil
    Danhostel kæden er kendetegnet ved det personlige værtskab, som gæsterne altid mødes af på de mange Danhostels rundt om i landet. Udover gæsteservicen er det også vigtigt, at stedet drives på en måde så det matcher de krav og ønsker, som nutidens gæster efterspørger. Danhostels Online og Marketingchef Anette Brylov Hansen glæder sig over de flotte resultater på Danhostel Herning, hun knytter følgende kommentarer:

    - Det glæder mig utroligt meget på Annette og Henriks vegne, at netop de modtager vores værtskabspris i år. Jeg ved, at de begge to har haft stor fokus og arbejdet aktivt med at skabe et dejligt overnatningssted for deres mange gæster. Og som vi også kan konstatere af de utroligt flotte gæsteanmeldelser, er de kommet godt i mål. Det er i høj grad de mange, positive gæsteanmeldelser på områderne; service, medarbejdere og forplejning, der har været med til, at vi i år valgte at give prisen til netop værtsparret på Danhostel Herning. Det er fantastisk flot gået, og jeg ønsker dem varmt tillykke med prisen, udtaler Anette Brylov.

    For yderligere information og spørgsmål, kontakt venligst:
    Henrik Kjeldsen, vært Danhostel Herning
    Telefon: 3165 1137 / Mail: mail@danhostelherning.dk

    Anette Brylov Hansen, Online og Marketingchef i Danhostel
    Telefon: 5138 6803 / Mail: brylov@danhostel.dk

    Læs mere om Danhostel Herning her.

    Fakta om Danhostel Herning

    • Danhostel Herning er en del af de 63 hostels, der er tilknyttet Danhostel-kæden (2019)
    • Danhostel Herning er end fond med en siddende bestyrelse
    • De primære gæster på Danhostel Herning er større sportsgrupper, messe- og mødegæster
    • Danhostel Herning har 17 medarbejdere på lønningslisten
    • 188 sengepladser
    • 40 værelser alle med bad og toilet
    • Konference- og mødefaciliteter med plads op til 125 personer
    • TV-stue, fællesstue i underetagen og hyggeligt gæstekøkken
    • Gratis parkering
    • Trådløst internet
    • Tæt på Fuglsang Sø, svømmehal og badestrand
    • 10 minutters kørsel fra Messecenter Herning (MCH) og Jyske Bank Boxen

    Fakta om værtsparret Annette og Henrik Kjeldsen:

    • Annette Kjeldsen er fra Svendborg og står i dagligdagen for alt vedrørende medarbejdere og køkken.
    • Henrik Kjeldsen er fra Skive og varetager de administrative opgaver på Danhostel Herning.
    • Parret er naturligvis også at finde i receptionen hver dag, hvor de er med til at byde gæsterne velkommen.

    Fakta om Danhostel:

    • 63 hostels er tilknyttet Danhostel-kæden (2019)
    • Medlemmerne har tilsammen ca. 1 mio. overnatninger fordelt på familier og feriegæster, møder, lejrskoler, sports- og fritidsgrupper samt håndværkere.

     

    Flere pressemeddelelser

    Anette Brylov
    På Danhostels netop afholdte landsmøde i København, blev John Haurits således kåret som årets vært. Det blev han bl.a. for at give sine gæster mulighed for motion, hygge og andet socialt hvad enten…
    Anette Brylov
    Danhostel har siden 2019 arbejdet aktivt med FN’s Verdensmål og haft særligt fokus på de mål, som omhandler social lighed og social ansvarlighed.
    Anette Brylov
    Ny direktør vil styrke Danhostel medlemmernes betingelser og have fokus på strategiske alliancer