Kajakken og Bakken

    Når man som kajaktripper kigger på kortet, ligger Danhostel Randers ret tæt på vandet.

    Jeg har en lille vogn med til at transportere kajakken på, når jeg skal over land, så det virkede meget naturligt at lægge til ved Kano- og Kajakklubben Gudenåens fine bro, hvor Randers Fjord og Gudenåen mødes, for så at sætte kajakken på hjul og trække den hen til vandrerhjemmet.

    Men det hedder ikke "hen" til vandrerhjemmet. Det hedder "op".

    Vejen fra vandet til vandrerhjemmet består nemlig af den ene stejle bakke efter den anden, og det skulle man tro, gjorde stedet uegnet til kajakbrug.

    Men heldigvis er folkene i Kano- og Kajakklubben venlige, så jeg fik lov til at lade kajakken overnatte sammen med klubbens både, mens jeg selv vandrede til vandrerhjemmet, hvor jeg blev fint modtaget af et  tastatur, som jeg havde fået kode til.

    Alt var selvfølgelig i sin fineste orden. Værelset stod klar til mig. Posen med sengelinned og håndklæde var lagt frem, og nøglen sad i døren. Perfekt.

    Da jeg tog afsted næste morgen, nåede jeg desværre ikke morgenmaden. Der duftede ellers lækkert af kaffe, men jeg havde en meget tidlig morgenaftale i Randers.

    Hvad den gik ud på, kan man læse her: http://kajaktrip.dk/2012/10/07/erhvervsnetvaerk-og-erkendelse/

     

    Hans Stokholm Kjer

    Kajaktripper

    www.kajaktrip.dk

    Du skal acceptere marketing cookies for at se og tilføje kommentarer.

    Modtag Danhostel nyhedsbrev

    Få konkurrencer, eksklusive tilbud, rejseinfo m.m.
    Halloween i Danmark 2025 – (U)hyggelige oplevelser for børn og voksne
    Andreas Mielow Haastrup

    Oplev Halloween i Danmark 2025 med børnene! Efterårsferien er forbi, men der er stadig mange børnevenlige Halloween-events og stemningsfulde oplevelser i hele landet.

    Direktør søges: Vil du være med til at forme fremtidens Danhostel?
    Andreas Mielow Haastrup

    Danhostel står foran en spændende udviklingsproces, hvor vi skal revitalisere vores brand, styrke vores markedsføring og vækste vores medlemskreds.