Danskerne genopdager de jyske vandrerhjem

15. Aug. 2016
Anette Price

Danhostels vandrerhjem i Syddanmark fik 12 % flere overnatninger i første halvår af 2016
De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at de danske overnatningssteder igen i år oplever en fremgang i antallet af overnatninger i første halvår af 2016. Alle overnatningsformer er gået frem med 5 % i denne periode. Men særligt Danhostel og de danske vandrerhjem har haft en betydelig fremgang på hele 19 % i årets første seks måneder. I region Syddanmark oplever Danhostels vandrerhjem også en øget fremgang, og kædens vandrerhjem i denne del af Danmark fik en fremgang på 12 % ikke alene på årets første seks måneder, men også i juni måned. Hos Danhostel forventer man, at den positive udvikling fortsætter i de kommende måneder.

Danhostels vandrerhjem i Sønderborg City og Grindsted Billund er topscorere i region Syddanmark

Danhostel er velrepræsenteret i sydlige Jylland, og regionen har generelt haft en flot fremgår i årets første seks måneder. En ekstraordinær fremgang ses dog på udvalgte Danhostels i denne del af Danmark. I første halvår af 2016 steg Sønderborg City med 36 % og Grindsted Billund med 919 % (åbnede i 2015). Stigninger som kædens direktør Ole Andersen er utrolig stolt af, han uddyber:

-Generelt bidrager alle vores vandrerhjem positivt til kædens flotte udvikling i 2016, men det er utroligt glædeligt, at vi nu ser en vækst, som ikke længere er koncentreret omkring hovedstaden og de større byer. Vi ser i år, at mange af vores vandrerhjem i provinsen har haft en markant stigning i overnatninger, og således bidrager positivt til kædens totale vækst. Udviklingen ser vi i det sønderjyske, men også Fyn og Bornholm har haft en flot fremgang i år, udtaler Ole Andersen.

Familierne efterspørger moderne faciliteter, fornuftige priser og mere fællesskab

Årsagen til at Danhostel og de danske vandrerhjem oplever så stor en fremgang i år, skyldes flere faktorer. Danhostels direktør Ole Andersen mener, at det handler meget om de moderne faciliteter, værdi for pengene og det faktum, at danskerne søger fællesskabet med andre i højere grad end tidligere. Han uddyber:

-Vi har igennem de seneste par år gjort rigtig meget ud af at få fortalt danskerne, at vores vandrerhjem tilbyder moderne faciliteter, som til fulde modsvarer de krav og ønsker, som nutidens bevidste turist har til familiens overnatningssted. Derudover oplever vi, at de danske familier mere og mere efterspørger overnatningssteder til fornuftige priser, så der dermed bliver plads i rejsebudgettet til flere oplevelser for familien. Men også det sociale samvær med andre spiller ind. Vi ser en tydelig tendens til, at familierne ønsker sociale oplevelser og fællesskab ikke blot med egen familie, men også med andre familier. Og det er netop noget vi kan tilbyde hos Danhostel, hvor vi har masser af hyggelige fælles faciliteter, hvor familier kan mødes på kryds og tværs af hinanden, fortæller Ole Andersen.

Læs mere om Danhostel på www.danhostel.dk

Fakta om Danhostel   

  • 71 hostels er tilknyttet Danhostel-kæden (2016)
  • I 2015 havde man flere end 1 mio. gæsteovernatninger. Godt 70 % var danske overnatninger - de resterende kommer primært fra nærmarkederne Norge og Sverige samt Tyskland, Holland og England
  • Halvdelen af de overnattende gæster er børnefamilier, cirka 20 % kommer fra virksomheder og cirka 30 % fra skoleklasser, sportsgrupper, mv.
  • De forskellige Danhostels ligger placeret i hele Danmark både i de største byer og tæt på vand, skov og strand
  • Danhostel har Europas støste design-hostel med 1020 senge – Danhostel Copenhagen City
  • På alle Danhostels kan man bestille morgenmad eller vælge at lave den selv
  • Alle Danhostels har enten en vært, et værtspar eller en hel værtsfamilie, hvilket gør opholdet meget personligt og hjemligt
  • 30 ud af de 71 Danhostels er certificeret til konferencebrug og tilbyder topmoderne møde- og konferencefaciliteter, med bl.a. moderne AV-udstyr samt professionel og personlig service
  • De forskellige Danhostels varierer meget i stil og udtryk, og er lige velegnede til den store og aktive børnefamilie, til par på oplevelsesferie eller til sports- og skolegrupper
  • På de fleste Danhostels er der fri Wi-Fi og fri parkering

 

 

 

  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  •  

Flere pressemeddelelser

Anette Price
Danmarks frivillige forening af hostels, Danhostel, som pt. tegner 63 medlemmer i Danmark, afholdt den 2. november landsmøde og blandt en række priser uddelte man traditionen tro også årets…
Anette Price
Når 37-årige Line Juhl Kronow sammen med sin mand Peter sætter sig i stolen som de nye ejere af Danhostel Sandvig, er det en ægte bornholmer som vender hjem efter 15 år i København.
Anette Price
57-årige Ole Andersen der nu i lidt over 5 år har været direktør for Danhostel fratræder den 4. november 2019 sin stilling.