Hella Joof er også til vandrerhjem

    John de Summer-Brason

    Den folkekære skuespiller og instruktør har lært at bruge vandrerhjemmene. Både i lyst og nød.

    ”Jo, jeg kender vandrerhjemmene!” smiler Hella Joof med et triumferende glimt i øjet, og trækker lidt på det! Stedet er kæmpestranden i Allinge, hvor hun har travlt med at male skiltet til, hvad der skulle blive et af det meget omtalte Folkemødets mest søgte steder: en specialbygget dome, hvor hun sammen med kunstneren Sunny Asemota giver stressede politikere ”sommerfugleterapi”.
    ”Første gang jeg rigtig stiftede bekendtskab med vandrerhjem var, da jeg netop havde født min datter,” fortsætter Hella ivrigt, så proptrækkerkrøllerne virrer på hovedet. ”Det var mellem 2. og 3. år på Odense Teaterskole. Jeg havde intet sted at bo, og blev derfor anvist et værelse på vandrerhjem. Jeg har ikke noget at udsætte på vandrerhjemmet. Folk var også søde. Men jeg skal love for at det blev lidt vanskeligt at skifte Olivia, når det hele skulle foregå i en køjeseng!”
    Det skal siges, at Danhostels – siden Olivia kom til verden – har udvidet komforten til ikke bare at omfatte køjesenge, men er blevet moderne overnatningssteder med gode boksmadrasser og bløde dyner og puder. Danhostels matcher i dag andre overnatningssteders høje standarder – og så har hvert Danhostel sin egen unikke charme.

    Med baby på Danhostel

    Hellas udmelding kalder på smilet. Hun lader ikke til at bære nag til Danhostel, og det ville da også ligne den lattermilde skuespiller dårligt. Hun er netop blevet en af Danmarks mest folkekære skuespillere ved at kunne bryde den sociale arv og vende en trist situation til noget bedre. 
    Som datter af en alkoholiseret mor og en gambiansk far, der aldrig var til stede, og datter til et hjem, der var en toværelses, hvor veninderne kom fra parcelhuse med græsplæne, har Hella Joof måttet kæmpe mere end de fleste. I flere sammenhænge har den folkekære skuespiller betonet, at hendes barndom i Birkerød ikke var en glad barndom.
    Hella Joof, der fandt et andet hjem hos en venindes familie, var ikke en succes i første hug. Hun droppede ud af 1.g., røg sig skæv og var på tværs af samfundet med venstreorienterede meninger. 

    Skabte sin egen arbejdsplads

    Efter Det Frie Gymnasium og teaterskolen havde hun svært ved at få arbejde, og hudfarven blev ofte brugt som argument. Gennembruddet kom derfor med arbejdsløshedsprojekterne Lex & Klatten og Det Brune Punktum, hvor titler som "Helbredelsen af manden med den visne hånd eller du må godt i numsen" gjorde hende til et godt grin - langt udover en snæver inderkreds.
    Dét at møde Hella foran en scene – og vel at mærke en scene hun selv er med til at bygge – er i sig selv en grænseoverskridende oplevelse. Alt og alle skal hilse på den populære skuespiller. Ind i mellem får vi snakket og taget fotos. Politikerne kommer til deres terapi, hvor Hella, iført lægekittel (hendes mand er læge) får dem til at slappe af med digtoplæsninger og maleterapi. Hun nipper til sunde juicer; shots af ingefærsaft 

    Bringer egen smerte i spil

    Til dagligt bor Hella Joof sammen med sin læge-mand i den ombyggede Carlsberg-silo på den gamle Kongens Bryghus-grund med udsigt over hele København. En rød tråd i hele hendes virke som skuespiller og kulturpersonlighed, er, at kunne vende sin baggrund til noget konstruktivt. Hella Joof har bevidst valgt en positiv omverdensaccept. Hun har valgt den livsstrategi at le, når livet ikke er sjovt. Men bag den sjove dame lever der også en følsom og reflekterende kvinde – med forståelse for, at humor er det kit, der binder folk sammen.

    Danhostel Rudkøbing

    Ud over en læge, har Helle Joof gennem sit ægteskab med Henrik ”Snit” Jepsen fået en frømand og et friluftsmenneske om en hals. På spørgsmålet, om hun har andre oplevelser med danske vandrerhjem end lige netop langtidsopholdet med den nu 24-årige Olivia Joof Lewerissa, som mange kender som radiovært på P3, griner Hella og henviser til, at hendes mand, udover at være læge, er frømand og friluftsmenneske om en hals: ”Vandrerhjemmene er regulære nok. Og fordi de nogle gange har en uovertruffen beliggenhed, bruger vi dem skam. For eksempel vandrerhjemmet på Langeland, hvor vi har haft nogle gode oplevelser,” slutter den folkekære skuespiller og instruktør.
    Hvert Danhostel har som sagt sin egen unikke charme. Danhostel Rudkøbing, der er Langelands vandrerhjem, ligger få minutters gang fra torvet og lystbådehavnen med vaskeægte ”sailor”-stemning.
    Danhostel Rudkøbing er ikke stort med sine 9 hyggelige værelser og 5 små lejligheder. Men vandrerhjemmet på Langeland åbner for en malerisk ø med flere end 1000 bakker, huse, der putter sig, og særegne geologiske formationer ved Ristinge Klint. Både koldkrigsmuseet Langelandsfort med bunkers og kanoner, og den mondæne Skovsgaard Herregård er nemme at komme til fra vandrerhjemmet.

    Du skal acceptere marketing cookies for at se og tilføje kommentarer.

    Modtag Danhostel nyhedsbrev

    Få konkurrencer, eksklusive tilbud, rejseinfo m.m.
    Nyt Danhostel åbner i Aalborg
    Cecilie Karlsson

    Velkommen til Danhostel Aalborg, som kan bookes allerede nu

    Årets Vært 2023 John Haurits
    Anette Brylov Hansen

    På Danhostels netop afholdte landsmøde i København, blev John Haurits fra Danhostel Svendborg således kåret som årets vært. Det blev han bl.a. for at give sine gæster mulighed for motion, hygge og andet socialt hvad enten det gælder en lejrskole et familietræf eller et hold kursister.