Traditioner og fornyelse går hånd i hånd

    Af journalist Aage Krogsdam

    Danhostel Hillerød/ Nordisk Lejrskole og Kursuscenter startede som lejrskole for 75 år siden, men har forstået at forny sig i takt med tidens krav

    Helt tilbage i 1939 startede en gruppe ildsjæle en lejrskole i Hillerød. Og i de 75 år der er gået siden har lejreskolekonceptet tilpasset sig tidens krav til komfort samtidig med at det uformelle og hyggen er bevaret. I 2005 kom vandrehjemsdelen til, og i dag er der tale om en 4 stjernet multivirksomhed med en lang række tilbud, dels som hotel, dels som vandrehjem, dels om kursussted og lejrskole beliggende i Hillerød øst. 

    Centret ligger i gå afstand til Hillerød Station, Frederiksborg Slot og Barokhaven, gågaden og to store shoppingcentre. Beliggenheden midt i Nordsjælland gør det nemt at besøge de mange seværdigheder overalt i Nordsjælland, nordkystens sandstrande, slottene i Fredensborg, Helsingør og Hillerød. Samtidig er der kun cirka 30 minutters kørsel til Rådhuspladsen og med S-tog godt en halv time med afgang hvert 10 minut. 

    Ligger i stort fredet område

    ”Vi er omgivet af grønne arealer på den syv hektar store fredet grund med naturlegeplads, bålpladser, boldbaner, udendørs bordtennis, og petanque, volleyboldbane og mulighed for alle former for boldspil. Desuden har vi en sø med fire robåde. Redningsveste udlånes”, fortæller den daglige leder af Danhostel Hillerød/ Nordisk Lejrskole og Kursuscenter,  Karin Aunstrup. Hun har sammen med sin mand Johannes stået i spidsen for virksomheden siden 1995. Karin har en uddannelse som køkkenleder.

    Johannes tager sig af alt det grønne udendørs mens Karin leder administrationen. Virksomheden har 10 ansatte.

    Ægteparret er enige om, at det at lede et vandrehjem, hotel, kursuscenter og lejrskole er en livsstil, hvor man er på døgnet rundt og det kræver stor tålmodighed, tolerance og frem for alt, at et man er servicemindet. Men de er begge glade for at stå i spidsen for den store virksomhed med 45 værelser og med årlige overnatning af 27.000 gæster heraf alene 7000 lejrskolelever fra ind og udland..

    Lejrskole.

    Lige siden grundlæggelsen som lejrskole i 1939 har stedet været et meget populært sted for afholdelse af lejrskoler. Det skyldes dels de mange muligheder for både indendørs og udendørs aktiviteter i og omkring St. Dyrehave. Desuden er der ikke langt til Hillerøds svømmehal med vandrutsjebane og vipper.  Indendørs findes bordtennis, bordfodbold, air hockey, div. brætspil og en hyggelig opholdsstue med TV. I underetagen under sovebygningerne har klasserne mulighed for at benytte en skolestue.

    Skal der den sidste aften lidt ekstra hygge til, findes et diskotek, der kan benyttes efter aftale. 

    Kurser

    Med to moderne kursuslokaler, grupperum, trådløs fibernetforbindelse og  AV- udstyr, er Danhostel Hillerød / Nordisk Lejrskole & Kursuscenter særdeles velegnet til afholdelse af kurser, møder og konferencer. På internatkurser kan deltagerne vælge at blive indkvarteret i enkelt- eller delt dobbeltværelse. Alle med privat bad og toilet, sengelinned og håndklæde, sæbe, shampoo og creme. Endelig skal nævnes at beliggenheden i naturområdet gør stedet velegnet til teambuildingkurser.

    Private fester

    Stedets beliggenhed i de smukke grønne omgivelser har de senere år ført til øget efterspørgsel til at holde private fester. Her tilbydes ”Fest til fast pris”.  Det er muligt at holde konfirmationer, bryllupper, barnedåb, frokostbuffeter og brunch for min. 20 couverter.  Alt sammen festpakker med eller uden overnatning.

    ”Vores restaurant byder på gode madoplevelser i hyggelige rammer. Det er vores koncept at køkkenet aldrig går på kompromis med kvaliteten – alt er veltilberedt med brug af årstidens friske råvarer. Køkkenet benytter sig af enkelhed, kvalitet og årstidens skiften, med hovedvægt på grøntsager og fisk. Maden bliver serveret fra vores store buffet efter ”spis hvad du kan”- princippet. Dog serveres forretten til en treretters menu som regel ved bordene. Når vejret tillader det, er der mulighed for at nyde velkomstdrinken udendørs under birketræerne i vores dejlige have” fortæller Karin Aunstrup.

    Der er plads til 62 gæster i restauranten, med mulighed for yderligere 16 + 22 gæster i tilstødende lokaler.

     Faktaboks

     Danhostel Hillerød/ Nordisk Lejrskole og Kursuscenter

    Lejrskolevej 4, 3400 Hillerød

    Telf. 4826 1986

    www.danhostel.dk/hostel/danhostel-hilleroed

    Priser fra 2014

    • Lejrskole fra 270 kr. per. Person i fire sengsværelse u/bad og toilet
    • Afhentning af bagage på Hillerød Station.  150 kr. pr. klasse pr. vej.
    • Aftensmad serveres mellem kl. 17.30 – 19.00, og morgenmad og ”smør selv” madpakker imellem 7.30 – 9.30.
    • Overnatning for almindelige gæster: Hotelstandard fra kr. 700 til kr.825
    • Vandrehjemsværelser u/bad og toilet fra 475 kr.
    • Vandrehjemsværelser m/bad og toilet fra kr. 585
    • Leje af sengelinned kr. 55
    • Gæstekøkken med spisestue, hvor man kan kokkerer selv
    • Centret har gratis trådløst fibernet på hele området, hyggelige opholdsstuer med parabol tv, indendørs bordtennis, airhockey, bordfodbold, billard og diskotek med bar.

     

    Du skal acceptere marketing cookies for at se og tilføje kommentarer.

    Modtag Danhostel nyhedsbrev

    Få konkurrencer, eksklusive tilbud, rejseinfo m.m.
    Nyt Danhostel åbner i Aalborg
    Cecilie Karlsson

    Velkommen til Danhostel Aalborg, som kan bookes allerede nu

    Årets Vært 2023 John Haurits
    Anette Brylov Hansen

    På Danhostels netop afholdte landsmøde i København, blev John Haurits fra Danhostel Svendborg således kåret som årets vært. Det blev han bl.a. for at give sine gæster mulighed for motion, hygge og andet socialt hvad enten det gælder en lejrskole et familietræf eller et hold kursister.