Check-in og afbestilling

billede af receptionist

Check-in på et Danhostel finder som regel sted mellem kl. 16 og 18. På Danhostels i København kan du dog checke ind allerede fra kl. 14. En reservation er som udgangspunkt kun gældende til klokken 17 på ankomstdagen, med mindre andet er aftalt på forhånd.

På ethvert Danhostel kan du komme og gå døgnet rundt, når du først har fået nøglen til dit værelse.

På afrejsedagen skal værelserne normalt forlades kl. 9 og vandrerhjemmet kl. 10. Afbestilling Med mindre andet er aftalt med det pågældende Danhostel, gælder følgende regler for afbestilling.

Regler for afbestilling og gebyrer i forbindelse hermed kan variere fra Danhostel til Danhostel. Det er derfor en god idé at tjekke handelsbetingelserne i forbindelse med din booking. Ophold på én eller to overnatninger kan typisk afbestilles op til tre dage før ankomstdagen med tilbagebetaling af hele beløbet – dog typisk fratrukket et gebyr. pr. værelse. Herefter er aftalen bindende, og du kan derfor ikke modtage tilbagebetaling for et ophold. Ophold på tre overnatninger eller mere kan typisk afbestilles op til syv dage før ankomstdagen med tilbagebetaling af hele beløbet – dog fratrukket et afbestillingsgebyr pr. værelse. Herefter er aftalen bindende, og du kan derfor ikke modtage tilbagebetaling for et ophold.

Vær derfor opmærksom på, at nogle Danhostels kan have andre regler og gebyrer, som ikke er nævnt her, det vil stå i betingelserne ved booking.