Din guide til billig overnatning og ferie på Fyn

    I midten af Danmark har vi Fyn med sin skønne natur og gode shopping muligheder
    fynbanner

    Fortryllende Fyn - et ferieeventyr

    Enestående natur og H.C. Andersens eventyr er nogle af omdrejningspunkterne for en ferie på Fyn.

    Eventyret lever på Fyn, og gør det i høj grad igennem den verdensberømte forfatter H.C. Andersen. Med eventyr som Den Lille Havfrue, Den Grimme Ælling og Kejserens Nye Klæder har forfatteren sat Fyn på landkortet, og ved et besøg i hans velbevarede hus og museum i Odense er det let at se, hvor forfatteren har fundet sin eventyrlige inspiration. Grønne bakker, idylliske landsbyer med gamle bindingsværkshuse, slotte og herregårde er strøet over hele Fyn, og kombineret med områdets mange seværdigheder, så er der altid oplevelser i vente.
     

    denfynskelandsby
    Egeskov Slot
    Besøg eventyrslottet Egeskov, med spøgelser og andre mystiske hemmeligheder. Se stedets flotte museum for veteranbiler og motorcykler, prøv de mange legepladser, labyrinter og se de smukke haver. Her er underholdning for både børn og voksne. Et oplagt besøg når du overnatter på Fyn, hurtigt at komme til i bil både fra Danhostel Svendborg, Danhostel Faaborg og Danhostel Odense Kragsbjerggaard.
    Læs mere her.
     
    Naturama
    Den Fynske Landsby
    Rejs tilbage til 1800-tallet i frilandsmuseet Den Fynske Landsby. Kom indenfor i en fynsk landsby fra H.C. Andersens tid, oplev historien i levende live. Her er genskabt et miljø med de for Fyn så karakteristiske bindingsværksbygninger, med blomstrende haver, med hegn og husdyr, gadekær og bygader - alt sammen omgivet af dyrkede marker. Denne historiske attraktion ligger under 4 km fra Danhostel Odense Kragsbjerggaard.
    Læs mere her.
     
    røgeri
    Danmarks Jernbanemuseum
    Danmarks Jernbanemuseum har 19 jernbanespor, fyldt med historiske lokomotiver og vogne. Et slaraffenland for børn og voksne, der elsker at gå på opdagelse imellem damplokomotiver og de andre sjove maskiner stedet har. Her må man røre ved det hele og hænderne behøver ikke være i lommen. Kun få km fra Danhostel Odense Kragsbjerggaard.
    Læs mere her.
     
    røgeri
    Odense Zoo
    Dejlig zoologisk have med mange legepladser, spisesteder og et bredt udvalg af dyr. Især kæmpeskildpadderne og det store indendørs vandanlæg med søkøer, kan anbefales. Dejligt sted for familien med underholdning nok til en hel dag. Igen en oplagt attraktion at besøge, når I overnatter på Danhostel Odense Kragsbjerggaard.
    Læs mere her.
     
    røgeri
    Naturama
    Naturama er et naturhistorisk museum, hvor natur, drama, iscenesættelse og den moderne teknologi gør naturhistorien levende. Oplev bl.a. udstillingen med havets kæmper og det 16 meter lange sejhval skelet. 3 etager med mere end mere end 100 udstillede pattedyr og 500 fugle. Naturama ligger i gåafstand fra Danhostel Svendborg og er et oplagt mål for en lille tur i Svendborg.
    Læs mere her.
     
    røgeri
    Fjord og Bælt
    Oplev havets magi, på Fjord og Bælt centeret ved indsejlingen til smukke Kerteminde fjord. Oplev de to marsvin som trænes og fodres hver dag. Her er også spættede sæler, fisk og mange andre dyr. Attraktionerne ligger i gå afstand, ca. 1 km fra Danhostel Kerteminde og et oplagt besøg når du besøger Kerteminde by.
    Læs mere her.
     
    røgeri
    Danmarks Forsorgsmuseum
    Danmarks Forsorgsmuseum er del af Svendborg Museum og har til huse i den eneste fredede og bedst bevarede fattiggård i Norden – bygget i 1872 og lukket i 1974, hvor bygningerne blev overdraget til museet. Museet arbejder med at bevare, forske i og formidle samfundets forsorg som den har udspillet sig på så forskellige institutioner som f.eks. børnehjem, fattiggårde, arbejdsanstalter og alderdomshjem - med særligt fokus fra midten af 1800-tallet og frem til i dag. Museet er meget synligt i sit arbejde, og har bl.a. bidraget aktivt i debatten om Godhavn-drengene, og pigerne på Sprogø. Absolut et besøg værd for lejrskoler og for feriegæster i alle generationer, og så ligger det kun 5 minutters gåafstand fra Danhostel Svendborg.
    Læs mere her