Adresse og kontaktinformation

    Danhostel Henne Strand

    Autentisk oplevelse

    Overnat billigt, hyggeligt og anderledes i et af landets mest attraktive ferieområder ved Henne Strand. Metervis af hvide sandstrande og vind i håret, om det er til vands, til hest eller i luften. Besøg også de vilde klitplantager og Gråmulebjerg, som er den højeste klit i den tilsandede egeskov.

    Et af Danmarks mest populære bade- og turiststeder ved Vesterhavet er Henne Strand, der ligger i Varde Kommune ved Vesterhavet. Dette område er præget af hvide sandstrande, klitter og skov, og selve byen rummer flere velassorterede forretninger, købmand, legetøj, tekstilvarer m.m. Her er spisesteder til enhver pengepung, herunder et par anbefalelsesværdige restauranter samt en fiskehandler, der stiller sin vogn op hver anden dag. Hvad de fleste ikke ved er, at Henne Strand oprindeligt skulle være grundlagt som vikingeby, så måske er du heldig at finde spor fra vores forfædre.

    Beliggenhed, beliggenhed og beliggenhed – løb i morgenkåbe de 500 meter til stranden
    Midt i byen ligger Danhostel Henne Strand, der er et lille vandrerhjem med 40 senge og 11 værelser. I dag kommer mange forbi ud fra en pludselig indskydelse, hvis de gerne vil møde andre eller nyde aktiviteter ved Vesterhavet. Det er primært den fantastiske beliggenhed midt imellem havet og Henne by, der tiltrækker gæsterne. Beliggenhed, beliggenhed og beliggenhed samt en stor portion charme er nøgleordene for Henne Strand. Her kan du gribe badekåben og efter kun 5-10 minutter stikke fødderne i sandet. For her er kun 500 meter til den brede, hvide sandstrand, flotte klitter og klitgryder med læ. Det er et sted, hvor der kommer mange kite-surfere, vandrere, cyklister og nogle gourmet'er dukker også op for at spise dyrt i nærheden og bo billigt. Stedets charme gør, at mange vender tilbage år efter år for at få en god overnatning midt i et af Danmarks mest attraktive ferieområder.

    Vilde klitplantager med dyreliv, golf, heste og badeland
    Nord for Henne Strand kommer først Lyngbo Hede og herefter Blåbjerg Klitplantage. Og, tættere på havet ligger Gammelgab, Ringkøbing Fjords oprindelige udløb til Vesterhavet. Er I til høje klitter, så skal I besøge Gråmulebjerg i den tilsandede egeskov syd for Henne Strand. Alle områder er rige på dyre- og fugleliv bl.a. kan man se træk- og standfugle og måske også studere kronhjorte. Indenfor 3 kilometers afstand finder I også golf- og ridemuligheder. Endeligt finder I også et mindre indendørs badeland cirka 3 km væk, mens I skal køre 5 km for at finde det store af slagsen.

    Historiens vingesus – et fællesrum med mange fortællinger
    Når du står i fællesrummet på Danhostel Henne Strand, kan du mærke vandrerhjem-historiens vingesus. Her har været dans og sang til den lyse morgen, når de fjernede langbordene i fællesrummet. Og, her har Otto Leisner sat sit fingeraftryk med den herligste tegning af to cyklister ved vandrerhjemmet. I gamle dage kom alle næsten cyklende til stedet, og næsten alle gæstebøgerne tilbage fra 1937 er gemt.

    Book via mail hennestrand@danhostel.dk
     

    Danhostel Henne Strand holder åbent fra 31. maj til 3. september 2022

    Hele vandrerhjemmet kan også lejes uden for sæsonen.

    Åbningstider

    31/05 - 03/09(Tid)

    Info

    Antal senge
    40
    Antal værelser
    11
    Antal værelser med bad og/eller toilet
    0
    Antal værelser uden bad og/eller toilet
    11

    Faciliteter

    Gratis wifi
    Golf
    Gratis parkering
    Svømmehal

    Se på kort

    Klik på kortet herunder for at se Danhostel Henne Strand på Google Maps

    Danhostel Henne Strand på Google Kort

     

    Andre hostels i nærheden

    Ingen ledige værelser? Find andre Danhostels i nærheden.
    Danhostel Nymindegab
    Vesterhavsvej 150, Lønne, Nymindegab, 6830 Varde
    fra 350,00 kr.
    Danhostel Blåvandshuk
    Strandvejen 1 , 6840 Varde
    fra 295,00 kr.
    Danhostel Esbjerg
    Gl. Vardevej 80, 6700 Esbjerg
    Danhostel Ringkøbing
    Kirkevej 28, 6950 Ringkøbing-Skjern
    fra 235,00 kr.