Helt unik natur i form af UNESCO verdensarv, et kæmpe fort skjult under jorden, smukke kalkbrud, slotte og godser. Der er nok at opleve på Stevns, når I overnatter på Danhostel Stevns
Adresse og kontaktinformation
Danhostel Stevns
Lige ved Stevns Klint
Oplagt for familier, grupper og skoler. Tag vennerne, familien, vennepar eller hele klassen med på tur!
Danhostel Stevns er et hyggeligt og uformelt vandrehjem for alle – perfekt til gruppeture med fokus på fællesskab, natur og nærhed. Her får I overnatning i smukke omgivelser, kun 5 km fra Stevns Klint – en enestående del af UNESCOs verdensarv.
Vi tilbyder komfortable værelser, gode fællesområder, gratis parkering og el-opladning – og masser af muligheder for oplevelser i naturen. Uanset om I vil vandre, cykle eller lære nyt sammen, er Danhostel Stevns et oplagt valg. Vi glæder os til at byde jer velkommen!
Årets Danhostel vært 2025
Hovedprisen som Årets Danhostel Vært 2025 gik til Danhostel Stevns ved Lise Carstensen. Med Lise i spidsen har Danhostel Stevns gennemgået en imponerende udvikling. Sammen med Kilden STU har hun skabt et sted, hvor gæstfrihed og nærvær er i centrum – og det kan mærkes. Læs mere her
En hyggelig aften i rolige rammer
Når dagens oplevelser skal fordøjes, så glæd dig til en aften på vandrerhjemmet. Her kan du grille dit eget kød på havens grillpladser, spille lidt udendørs bordtennis med børnene eller bare måske hygge med lidt minigolf. Samtidig kan du overveje, om næste dag skal tilbringes på den medbragte cykel, eller om bilen skal bringe dig til en festlig dag i BonBon-Land.
Danhostel Stevns afbestillingsregler

Danhostel Stevns – Forhistoriske fossiler og moderne rammer ved Stevns Klint
På Stevns, hvor havet arbejder sig ind i landet, ligger Danhostel Stevns i rolige omgivelser centralt i byen.
Herfra har du det perfekte udgangspunkt til de mange seværdigheder på Stevns, hvad enten du er til gravhøje, forhistoriske fossiler - eller til moderne kunsthåndværk og musik.
Ved Stevns Klint kan du besøge Højerup Gamle Kirke, som i 1928 mistede sin korbygning til havet. Ikke langt derfra ligger Koldkrigsmuseum Stevnsfort, hvor det er muligt at fornemme, hvordan det danske forsvar, i det hemmelige anlæg under jorden, kunne overvåge Danmark på land, til vands og i luften.
Fra Danhostel Stevns er der kun 45 minutters kørsel til BonBon-Land, og centrum af København kan nås på ca. 1 time. Altså et godt sted for din overnatning når du skal se hele Sjælland.
Danhostel Stevns har 16 værelser, de fleste med eget bad og toilet. Der er en hyggelig have med to grillpladser, minigolf-, petanque- og boldbane samt udendørs bordtennis. Der er fri parkering og mulighed for internetadgang, og kommer du på cykel, er der masser af flotte ruter i området.
Når du overnatter på Danhostel Stevns vil du altid føle dig velkommen.
Se meget mere på www.danhostelstevns.dk
Åbningstider
Info
Faciliteter
Se på kort
