Oplevelser for klassen med skoletjenesten på Fyn

Skal I på lejrskole på Fyn, så er her et par gode bud på hvad I kan tage med jer af tilbud fra Skoletjenesten. Her er alt fra museumsbesøg til informativ byvandring. Vi har samlet et par eksempler her og der findes flere tilbud fra samme attraktion som ikke er listet, dem kan I finde mange flere af, på skoletjenesten.dk.
 
lillebæltsbro
Historie i Middelfart
Kom og se vores emnekasser med originale effekter. Her får eleverne lov til at røre ved tingene og få en anderledes oplevelse end den normale undervisning. Lær om de spændende tekniske løsninger der er brugt på de to lillebæltsbroer og hør om de sociale sider ved byggeriet. Der afholdes også omvisning i afdelingen om psykiatrihistorie hvor der kan diskuteres tabuer m.m.
Se mere her.
 
Ladby
Få en udvidet rundvisning på Vikingemuseet Ladby
Få en dialogbasseret omvisning, oplev Danmarks eneste vikingeskibsgrav og se museets mange udstillede genstande fra Ladbyskibsgraven. Der er mulighed for at gå i dybden med temaer som grave fra vikingetiden, samfundsforhold og religion.
 

Byvandring
Byvandring i Odense med fokus på transport
Igennem et læringsforløb, kaldet Odense i forandring 1800-2020, får eleverne indblik i hvordan en by forandres. Der kigges på erhvervsudvikling, transport og teknologi. Alt fra de helt gamle tog til den kommende letbane er med til at sætte sit præg på denne tur, der også giver eleverne et blik ind i kulturlandskaber og byrum.
Se mere her.
 
Fynbo
Fynbo igennem 10.000 år
Rundvisning i Møntergårdens udstilling. Her lærer I om fynboens historie igennem 10.000 år. En generel introduktion til udstillingen – Fyn-midt i verden. Hør om alt fra istiden til jernalderen, om krige, religion og store forandringer. Her er historier om svenskekrige, guvernørtiden og frem til nutiden. Lær om hvor meget Fyn og dens befolkning har ændret sig og om eks. dengang Gudme var en af Danmarks rigeste byer.

 

grafikskole
Børne grafik skole
Kom og prøv kræfter med grafik og se den flotte udstilling. Alle klassetrin er velkommende og undervisningen tilpasses eleverne. Der er opgaver der skal løses omkring kunst og historie. I det aktive værksted arbejdes der med alt fra linoleum, plantryk, skumplader og collografi. For de store klasser leges der også med ætsninger, raderinger og polyesterplade.
Se mere her.