Fossiljagt i Danmark – Find fossiler og spor fra fortiden

    Den ultimative guide til fossiljagt rundt i hele Danmark.

    Fossiljagt i danmark

    Fossiljagt i Danmark - 9 gode steder.

    Både over og under jorden er der flere steder rundt i landet, hvor der er mulighed for at finde fossiler og spor fra fortiden. Vi giver her en grundig guide, til hvor I landet du kan finde fossiler og kombinere det med din ferie i Danmark. HUSK et gammelt ordsprog siger, at enhver samler må tage med, hvad han kan bære i sin hat – Rigtig god fossiljagt!

    Geocenter Møns Klint og Møns Klint
    Møns Klint er det ultimative mål for en god fossiljagt. Her kan I nemlig næsten med garanti finde de berømte vættelys og derved være sikker på at få noget med hjem. Afsæt gerne en hel dag til både Geocenter Møns Klint og selve turen på stranden. Geocenteret byder på en interaktiv og moderne udstilling, som er sjov for både børn og voksne. Her er meget at se på og mange ting at prøve samt 3D biograf og arbejdende værksted. Tag en guidet tur til Klinten og få hjælp til at finde fossilerne eller gå ned på egen hånd og led mellem sand og sten. Husk at følge forholdsreglerne på stedet. Dagsturen til Møn er et oplagt mål, hvis I overnatter på Danhostel Vordingborg. FOSSILGARANTI da man skal være meget uheldig for ikke at finde bare et enkelt vættelys. OBS. Ved stærk vind kan det være umuligt at komme ned på stranden ved Geocenter Møns Klint. Hvis I ikke kan flytte turen til en anden dag, så tag turen lidt længere sydpå af Busenevej og find en strand der. Der er også rig mulighed for at finde vættelys og andre fossiler, samt mulighed for at gå de ca. 2,5 km til Klinten langs vandet.

    Faxe Kalkbrud og Geomuseum Faxe
    Lige på kanten af det smukke Kalkbrud, som har været benyttet i 900 år, ligger Geomuseum Faxe. Her kan du se udstillingen, med nogle af de mange smukke fossiler, der er fundet i kalkbruddet. Når du har nydt udstillingen, kan du leje hammer og mejsel og udforske kalkbruddet på egen hånd og lede efter fossiler. Det er selvfølgelig også muligt at få en guide med på fossiljagten. Den hvide kalk gør lyset fra solen skarpt så husk solcreme, solbriller og solhat på de solrige dage. Som en ekstra gevinst ligger Danhostel Faxe som nabo til Geomuseet og derved også med udsigt til det smukke kalkbrud. Overnat her så kan I grave efter fossiler til langt ud på aftenen. Her er FOSSILGARANTI da selve kalken er lavet af et fossilt koralrev.

    Fossiljagt i danmark

    Kvarts geode skabt af søpindsvin i flint og en håndfuld vættelys.

    Fur Museum og Molergravene på Fur
    Moleret på Fur er et sandt skattekammer med fossiler. Det er især flotte fossiler af dyr og planter, som der er fundet mange af på i moleret på Fur. Og hvis man besøger Musset Fur Fossiler kan man se nogle af de smukkeste eksemplarer. Man må færdes frit langs stranden, på stier og ved kystklinterne – også i molergravene, når der ikke arbejdes. Langt de fleste fund må tages med hjem, dog er ting som fugle og skildpadder betegnet som danekræ. Det er muligt at få sit fund bestemt på museet efter aftale. Husk at der ikke må graves i skranter, men løse sten må gerne flækkes. En dag på Fur er en oplagt oplevelse, når I overnatter på Danhostel Nykøbing Mors. Fra Nykøbing Mors arrangeres ture til Fur. I kan også selv køre.

    NaturBornholm og Robbedale Grusgrav
    NaturBornholm kan I tage en tidsrejse tilbage til dengang fossilerne endnu var levende dyr og planter. Her arrangeres desuden en stor del guidede ture i Bornholms Natur. NaturBornholm tilbyder en vandring i Robbedale Grusgrav på jagt efter dinosaur- og krokodilletænder, skildpaddeskjold og skæl fra fisk. Der er også ture til Arnager Havn og Risegård Vandfald ved Kalkstenbruddet Skelbro, som også er kendte steder at finde fossiler på Bornholm.

    Museum Sønderjylland og Gram Lergrav
    Lergraven ligger lige nord for byen Gram ved Museum Sønderjylland. Her er det fortrinsvis små skruetrækkere og store spader der benyttes til at grave. Modsat kalkaflejringer er leret her blødt at grave i. Her er rig mulighed for at finde fossiler af muslingeskaller og konkylier, som man må beholde og tage med hjem. Evt. knogler og tænder kan være danekræ og skal afleveres til museet. Lergraven er meget mudret når det har regnet. Det anbefales derfor at tage fornuftigt tøj på da man må forvente at blive beskidt. På selve museet udstilles de mest interessante fund fra Lergraven, her er bl.a. to store hvalskeletter samt mange spændende knogler og kranier. Det anslås at fossilerne stammer fra et 10 millioner år gammelt hav. Stedet kan nås nemt, hvis I overnatter på Danhostel Jels, Danhostel Rødding, Danhostel Ribe eller Danhostel Haderslev.


    Find fossiler på egen hånd.
    Der findes små steder rundt om i landet, som ikke er tilknyttet noget geocenter eller museum, hvor fossilerne også gemmer sig. Vi har samlet et par eksempler her, som man kan udforske på egen hånd. Fælles for disse steder er, at de er kendt for at gemme på spændende fossiler.
     

    fossiljagt i Danmark

    Gevir fra Gram Lergrav, Ravklump og Arnager strand.
     

    Dalbyover Kalkgrav
    I dette lille kalkbrud mellem Randers og Hadsund (lige syd fra Dalbyovre), er det muligt at finde mange forskellige fossiler. Især de runde søpindsvin er der mange af. Her må samles mindre mængder af fossiler til eget brug, og der er adgang hele året rundt i dagtimerne. Følg anvisningerne for stedet og hold afstand til arbejdende maskiner, lodrette skranter og hver opmærksom på, at store bunker med kalk kan skride sammen. Der er ikke langt at køre, hvis I overnatter på Danhostel Rebild eller Danhostel Hobro.

    Arnager på Bornholm
    Arnager by og tilhørende strand er et lille fiskerleje på Sydbornholm, ikke langt fra Rønne. Her er kalken synlig ved kysten, og på det lille stykke strand kan man gå på jagt efter fossiler. Det er tit muslingeskaller og konkylier, der er gemt i kalken, men du kan også finde planter og fiskeskæl. Skulle man være så heldig at finde spor efter store dinosaurer betragtes disse som danekræ. NaturBornholm arrangerer ture til Arnager med henblik på fossiljagt. Det er et oplagt mål på cykel hvis i overnatter på Danhostel Sandvig eller generelt tager turen øen rundt.

    Katbjerg Odde og Bramslev Bakker ved Mariager Fjord
    Området omkring Mariager fjord byder også på gode steder at finde fossiler. Et par af dem er kyststrækningen øst for Mariager samt Katbjerg Odde og Bramslev Bakker. Man kan være heldig at finde søpindsvin i flere varianter. Også Bryozofossilernes små mønstre kan findes rundt omkring, som stammer fra små mosdyr og let kan ligne fiskeskæl. Kig også efter de små søjleformede symmetriske fossiler fra søliljer. Disse steder er et oplagt mål, hvis I overnatter på Danhostel Hobro.

    Ravjagt ved Vesterhavet
    Rav er millioner år gammel harpiks, og må derfor siges at være en form for fossil. Langs hele Jyllands vestkyst er der størst chance for at finde rav. Du finder det bedst et par dage efter det har stormet og gerne i fralandsvind. Gå langs sandet og søg imellem sten og tang. Overnat på Danhostel Blåvandshuk, Danhostel Nymindegab, Danhostel Henne Strand, Danhostel Ringkøbing, Danhostel Thyborøn eller Danhostel Fjaltring for at være tæt på den jyske vestkyst.

    På kortet her ser du de nævnte fossiljagt steder markeret med grøn. De røde markeringer vise museer og de blå er Danhostels.

    Museer der også er et besøg værd på en temaferie om fossiler. Geologisk Museum i København Naturhistorisk Museum i Aarhus Fossil- og Molermuseet på Mors
     


    Ruteforslag Vi har samlet er par forslag til miniferie der indeholder fossiljagt.

    Vest- og Sønderjylland 4 dage
    Dag 1
    Tag på ravjagt langs kysten ud fra Blåvandshuk og Oksbøl. Overnat på Danhostel Blåvandshuk.

    Dag 2
    Oplev Ribe, vadehavet og alt hvad den skønne by byder på. Om aftenen overnatter i på Danhostel Ribe.

    Dag 3
    Benyt dagen i Gram grusgrav og Museum Sønderjylland, Naturhistorie og Palæontologi. Overnat på Danhostel Haderslev.

    Dag 4
    Besøg brødremenighedsbyen Christiansfeld som er på UNESCOS verdensarv liste.


    Vest- og Nordjylland 4 dage
    Dag 1
    Udforsk Dalbyovre Kalkgrav og sydsiden af Mariager fjord. Overnat på Danhostel Hobro.

    Dag 2
    Udforsk nordsiden af Mariager Fjord med bakker. Overnat på Danhostel Nykøbing Mors.

    Dag 3
    Udforsk Fur og fossil- og molermusset. Overnat på Danhostel Thyborøn.

    Dag 4
    Tag på ravjagt langs vestkysten fra Thyborøn og sydpå.


    Sjælland 3 dage
    Dag 1
    Oplev Møns Klint og Geocenter Møn. Overnat på Danhostel Vordingborg, se evt. også Gåsetårnet og de smukke ruiner i Vordingborg.

    Dag 2
    Faxe Kalkbrud og Geomuseum Faxe. Overnat på Danhostel Faxe. Tag alternativt videre til Stevns Klint og se det smukke stykke UNESCO verdensarv og overnat på Danhostel Stevns.

    Dag 3
    Besøg Geomusset i København og nyd storbyen. Overnat på en af vores 2 Københavnske Danhostels, Danhostel Copenhagen City eller Danhostel Copenhagen Bellahøj.
     

    Udsigt ud over Fur.

    faxekalkbrud.jpg

    Faxe Kalkbrud

    monsklint.jpg

    Møns Klint

    Klik på billedet for at se flere spændende aktiviteter og seværdigheder med Go Tours

    Klik på billedet herover og opdag flere spændende outdoor-aktiviteter med GoTour Danmark.